Fysik
El Lære
Hej
Er der nogen der kan forklare mig hvad effektfaktor er?
og hvad aktiv effekt og den tilsyneladende effekt er?
Svar #1
16. januar 2012 af hesch (Slettet)
Kært barn har mange navne. Effektfator er det der også kaldes cos(φ), hvor φ er faseforskellen, målt i elektriske grader, mellem strøm og spænding ved veksel-spænding/strøm.
Ved jævnstrøm beregnes effekten som: P = U * I.
Ved vekselstrøm beregnes den aktive effekt ved: Paktiv = U * I * cos(φ), hvor U og I er angivet ved RMS-værdien, (Root-mean-square). Den reaktive effekt beregnes ved: Preaktiv = U * I * sin(φ). Den tilsyneladende effekt beregnes ved: Ptilsyneladende = U * I.
Fra Pythagoras ved vi at sin2(φ) + cos2(φ) = 1, hvoraf følger: Ptilsyneladende2 = Paktiv2 + Preaktiv2. ( Prøv at tegne en retvinklet trekant, med Paktiv og Preaktiv som kateter, så kan du se det ).
Paktiv angiver hvor meget nytteeffekt vi hiver ud af stikkontakten, til varme, lys, motoreffekt, osv.
Preaktiv angiver forbrug af reaktiv effekt, der typisk bruges til magnetisering af reaktive komponenter som transformere og motorer.
Ptilsyneladende anvendes til beregning af strømforbrug ( ampere ), ved dimensionering af ledertværsnit, sikringer, osv.
Elværker har ingen interesse i at producere reaktiv effekt, da den ikke måles af elmåleren, og elværket derfor ingen penge får for den. Den reaktive strøm giver kun elværket udgifter til ledningstab i højspændingsledninger osv. Storforbrugere af strøm ( industrier ) kan derfor opnå rabat på elregningen, hvis de kompenserer for forbrug af reaktiv effekt ( kompenserer cos(φ) ). Dette gøres typisk ved at belaste nettet med kondensatorbatterier, der har et negativt forbrug af reaktiv effekt. På den måde producerer industrien reaktiv effekt til eget forbrug. Har industrien en synkronmotor, kan denne også producere reaktiv effekt, ved at overmagnetisere den.
Det var den korte udgave :)
Skriv et svar til: El Lære
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
