El Lære

Kært barn har mange navne. Effektfator er det der også kaldes cos(φ), hvor φ er faseforskellen, målt i elektriske grader, mellem strøm og spænding ved veksel-spænding/strøm.

Ved jævnstrøm beregnes effekten som: P = U * I.

Ved vekselstrøm beregnes den aktive effekt ved: P_aktiv = U * I * cos(φ), hvor U og I er angivet ved RMS-værdien, (Root-mean-square). Den reaktive effekt beregnes ved: P_reaktiv = U * I * sin(φ). Den tilsyneladende effekt beregnes ved: P_{tilsyneladende} = U * I.

 Fra Pythagoras ved vi at sin²(φ) + cos²(φ) = 1, hvoraf følger: P_{tilsyneladende}² = P_aktiv² + P_reaktiv². ( Prøv at tegne en retvinklet trekant, med P_aktiv og P_reaktiv som kateter, så kan du se det ).

P_aktiv angiver hvor meget nytteeffekt vi hiver ud af stikkontakten, til varme, lys, motoreffekt, osv.

P_reaktiv angiver forbrug af reaktiv effekt, der typisk bruges til magnetisering af reaktive komponenter som transformere og motorer.

P_{tilsyneladende} anvendes til beregning af strømforbrug ( ampere ), ved dimensionering af ledertværsnit, sikringer, osv.

Elværker har ingen interesse i at producere reaktiv effekt, da den ikke måles af elmåleren, og elværket derfor ingen penge får for den. Den reaktive strøm giver kun elværket udgifter til ledningstab i højspændingsledninger osv. Storforbrugere af strøm ( industrier ) kan derfor opnå rabat på elregningen, hvis de kompenserer for forbrug af reaktiv effekt ( kompenserer cos(φ) ). Dette gøres typisk ved at belaste nettet med kondensatorbatterier, der har et negativt forbrug af reaktiv effekt. På den måde producerer industrien reaktiv effekt til eget forbrug. Har industrien en synkronmotor, kan denne også producere reaktiv effekt, ved at overmagnetisere den.

Det var den korte udgave :)

Jeg siger mange tak:)