Fysik

Ohms 2. lov

17. april 2007 af Banannan (Slettet)
Hej.
Jeg vil gerne vide lidt om Ohms 2. lov. jeg har prøvet at læse lidt i fagbøgerne. Men fandt ikke noget jeg forstod. egentlig vil jeg gerne vide så meget så muligt:D
På forhånd tak

Brugbart svar (11)

Svar #1
18. april 2007 af ridefisken (Slettet)

Ohms 2. lov kaldes også Ohms udvidede lov, men begge udtryk bør ikke anvendes (de eneste steder de bliver brugt er i gymnasiefysikbøger). Årsagen er, at det ikke er nogen rigtig lov, blot en specifik anvendelse af Ohms "rigtige" lov (som siger u = r * i). Til sammenligning er Newtons 3 love fra mekanikken uafhængige af hinanden, men udgør tilsammen en komplet beskrivelse af mekanikken. Ohms 2. lov er blot en beskrivelse af en speciel kreds, vha. Ohms lov.

Ohms 2. lov er praktisk i kredse hvor der indgår et batteri. Idéen er, at man betragter batteriet som en spændingskilde og en resistor i serieforbindelse, hvis resistans kaldes batteriets indre resistans. I praksis har alle batterier en indre resistans, som bevirker, at spændingen over batteripolerne ikke er konstant når strømmen i kredsen ændrer sig, dvs, spændingen over f.eks. et 9-voltsbatteri er ikke længere 9 volt når batteriet er belastet. Dette kan opfattes som en indikation om, at Ohms lov ikke gælder i denne situation, og at der derfor er behov for en "Ohms 2. lov", der gælder, men det skyldes simpelt hen at man ikke har taget højde for batteriets indre resistans. Tænk derfor ikke på Ohms 2. lov som en lov, men husk bare at der i en kreds med et batteri skal tages højde for den indre resistans hvis strømstyrken er høj.

Formlen er:
Up = U0 - Ri * I

Hvor Up er polspændingen, dvs spændingen over batteriets poler (som ændrer sig når I ændrer sig)
U0 er hvilespændingen, dvs. polspændingen når I = 0 (f.eks. 9 volt for et 9-voltsbatteri), som er konstant
Ri er batteriets indre resistans, som er konstant
I er strømstyrken i kredsen.

Håber det gav dig en svag idé om hvad det drejer sig om :-)

Skriv et svar til: Ohms 2. lov

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.