Konsekvenser af høje og lave skatter

Lave skatter

-Lav selskabsskat;virksomhederne skal betale en lavere del af deres overskud i skat. Den lavere selskabsskat gør, at varer og tjenesteydelser kan sælges billigere. På den måde bliver Danmark mere konkurrencedygtigt, hvis man sænker selskabsskatten. 

-I et samfund som fx. England og USA, hvor skatten er lav, kan staten ikke give ret meget velfærd til borgerne. Borgerne må selv finansiere deres hospitalindlæggelser og arbejdsløshedsunderstøttelse igennem forsikringer, man selv tegner. De fattigste har enten ikke råd til at have en forsikring eller har måske en dårlig forsikring. Derfor bliver det et problem for de svageste og fattigste

-I en lavkonjunktur kan staten sætte skatter og afgifter ned. Folk betaler mindre i skat, og har på den måde flere penge til sig selv. Folk kan bruge flere penge på varer og tjenesteydelser, hvilket de også gør. Efterspørgslen på varer og tjenesteydelser stiger, og virksomhederne får mere at lave. De ansætter flere medarbejdere. Arbejdsløsheden falder. Der opstår vækst i BNP

-Lave skatter giver incitament til at arbejde mere. Jo mindre man betaler i skat, jo større del af ens indkomst beholder man til sig selv. Hvis skatten er lav, kan man hurtigt tjene mange penge ved at arbejde. Nogle vil benytte skattelettelsen til at arbejde mere, og dermed tjene flere penge til dem selv. Dette kaldes gulerodseffekten eller substitionseffekten. Det er dog ikke alle, som vælger at arbejde mere på grund af en skattelettelse. Hvis man føler, at man har penge nok, vil man ikke altid vælge at arbejde mere. Lavere skatter betyder nemlig, at der ikke skal en så stor arbejdsindsats til for at opretholde den samme købekraft. Nogle vil gå et par timer ned i arbejdstid som følge af en skattelettelse. Dette kaldes indkomsteffekten eller substititutionseffekten. 

Høje skatter

-I et land, som Danmark er skatterne høje. Det hænger sammen med, at vi har en omfattende velfærdsstat, som sørger for gratis uddannelse, gratis adgang til sundhedsvæsenet, sørger for en række tilskud, og giver undersøttelse, hvis man ikke er i stand til at arbejde. Alt dette er dyrt, og derfor må skatten nødt til at være høj

-Hvis selskabsskatten er høj, vil virksomhederne betale ret meget af overskuddet til staten i skat. Samtidig skal virksomhederne også betale afgifter til staten. De høje selskabsskatter gør, at danske varer bliver dyrere i forhold til udenlandske varer. En høj selsskabsskat vil gøre os mindre konkurrencedygtige i forhold til udlandet.

-I en højkonjunktur vil man hæve skatterne. Det hænger sammen med, at arbejdsløsheden er høj. De fleste folk er i arbejde og har derfor flere penge mellem hænderne. Når folk har penge nok, vil de også købe flere ting. Efterspørgslen på forskellige varer er høj, og det kan presse priserne op. Hvis der ikke handles, vil der opstå inflation. Prisstigningerne i samfundet vil føre til, at folk kræver mere i løn. Danske varer bliver dyrere at producere på grund af høje løn-og produktionsomkostninger. Udlandet importerer mindre af de dyre danske varer, og danskerne begynder i højere grad at købe udlandske varer, da de er billigere. Der importeres altså mere end der eksporteres, dermed opstår der underskud på betalingsbalancens løbende poster. Der stiftes gæld til udlandet. For at undgå store prisstigninger hæver man skatterne lidt. Folk får lidt færre penge mellem hænderne, og efterspørgslen falder en smule.