Fysik

Gnist

03. juni 2014 af bragueton (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg snakker om totaktsmotorer og er ved at påstå, at gnisten, der antænder benzin-iltblandingen (som sådan ionisering af ilt), er en omdannelse af kemisk energi (qua ioniseringen) til elektrisk energi (dannelsen af konduktivitet). Er dette en værre omgang vrøvl?


Brugbart svar (0)

Svar #1
04. juni 2014 af hesch (Slettet)

Ja, det er det desværre.

I en knallert, er der indbygget en lille generator til lys, dyt, og til tændingssystemet.

Generatorspændingen påtrykkes primærsiden af en tændspole, der i virkeligheden er en autotransformer. På et tidspunkt, hvor der løber jævnstrøm gennem primærsiden, afbrydes denne jævnstrøm af en kontakt ( knikser ). Spolen, der er en induktiv last, vil modsætte sig denne strømændring, og der induceres en spænding i primærspolen, og især i sekundærspolen, der har langt flere vindinger.

Sekundærspolen er forbundet til tændrøret, og den høje spænding skaber en gnist ( lysbue ) mellem tændrørets elektroder.

Afstanden mellem tændrørets elektroder skal være mellem 0,6 og 0,7mm ( ved en gammel knallertbølle ), og da spændingen skal op på omkring 2kV pr. mm, før der sker gennemslag, skal tændspole yde omkring 1,3kV.

Så det er knallertens generator, der leverer energi til gnisten, der antænder benzinblandingen.

Har du ikke haft knallert, og "bakset" med den ?

https://www.google.dk/search?q=t%C3%A6ndspole+knallert&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=7uqOU_OdNpSGyQPEoYGQDA&ved=0CAYQ_AUoAQ&biw=1366&bih=609#facrc=_&imgdii=_&imgrc=zwJbiz3wFSu9UM%253A%3BFf7t_IBseeEAjM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.infrateket.dk%252F4a%252Fap036%252Fkettering.gif%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.infrateket.dk%252F4a%252Fap036-1.htm%3B583%3B557


Skriv et svar til: Gnist

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.