Generelt

Tæller årsprøver og termin med i endelige gennemsnit? mm.

05. juni 2014 af EnStuderende

Ja, som spørgsmålet egentlig lyder: gør det det? For at være helt ærlig har jeg nemlig ikke selv regnet med det, så jeg har måske ikke været så "opmærksom", som jeg burde under prøverne - men tæller de med på det endelige snit/eksamensbevis?

Hvor meget tæller egentlig overhovedet med? Jeg synes, det er lidt forvirrende. Jeg ved, at årskarakterer tæller med, i hvert fald, hvis man ikke skal op i eksamen i et vist fag. Jeg går f.eks. i 1.G på HTX og skulle ikke op i nogen eksamen i år, så det er mine tre årskarakterer for biologi, samfundsfag og komm/IT på C, der tæller som karakterer på mit endelige resultat, ikke?

Hvad så, hvis man skal op i faget? Tæller årskaraktererne så slet ikke mere? Og hvad hvis man kun skal op skriftligt og ikke mundtligt, tæller prøvens resultat så for skriftligt og årskarakteren tæller for mundtligt?

Jeg læste her: http://www.mitsnit.dk/how at man kun skal have 4 A-fag på HTX for at gange med sit snit med 1,03 - er det rigtigt?

Og kan man først gange sit snit med 1,08 (såfremt man fortsætter sin uddannelse inden for 2 år) efter man er blevet optaget på en videregående uddannelse, eller hvordan er det, det foregår?

Så har jeg også fået at vide, at SO-karakteren tæller dobbelt på 3. år?

Og så er jeg en lille smule i tvivl om det med vægtningen.... kan det få nogen betydning? For hvis man nu f.eks. får 10 i skriftlig og 12 i mundtlig i et A-fag, så vil vægtningen mellem dem være 1, ikke? Og så vil gennemsnitet da stadig være på 10 * 1 + 12 * 1 = 22/2 = 11.

Det samme med B-fag. Så hvilken effekt har det overhovedet?


Brugbart svar (1)

Svar #1
05. juni 2014 af Moderatoren

Årsprøver og terminsprøver bruger din lærer til at give din årskarakter. 

De kommer altså ikke på dit eksamensbevis, men de kan påvirke din årskarakter.


Brugbart svar (1)

Svar #2
05. juni 2014 af MaibritG

Jeg vil anbefale dig at bruge karakterberegneren herfra: http://htx.ucholstebro.dk/artikel/karakterberegning.html. Her vil du også se, at SO/SO2 vægter 2 ligesom SRP gør.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #3
05. juni 2014 af EnStuderende

Okay, mange tak for svar begge to :-)


Skriv et svar til: Tæller årsprøver og termin med i endelige gennemsnit? mm.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.