Dansk

Sproglige virkemidler og appelformerne i Dronningens nytårstale 2013-2014

09. juni 2014 af josefinececilie (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej. 

Jeg er i gang med at skrive min årsopgave, hvor mit overemne er Retorik og sprog. 

Jeg skal analysere dronningens nytårstale, og har fundet uddrag fra den, hvor jeg er i tvivl om hvilke appelformer man har med at gøre. 

Jeg håber i vil hjælpe mig. 

1. "Det er ikke altid lige nemt at gøre alle tilpas. Heldigvis lykkes det ofte at løse problemerne i mindelighed. Men det kan også give alvorlige gnidninger, som kaster en skygge over familiefesten."

2. "Jeg vil gerne i aften sende mine varmeste nytårshilsener til alle, der kæmper med sygdom eller ensomhed, med misbrug eller hjemløshed."

3. "Vi skal ikke lægge låg på diskussioner. Vi skal turde tage de debatter, der skal tages. Det kan være på arbejdspladsen, på skolen eller dér, hvor vi bor. Det er en god begyndelse. Næste skridt er, at vi også hører efter, hvad andre siger. Så får vi den diskussion, vi kan blive klogere af. Det kræver mod at gå ind i en debat – men også at vise storsind." 

 4. "For 70 år siden måtte de danske jøder flygte netop under det jødiske nytår i oktober måned. Midt i nytårsfesten og de dage, som i øvrigt var ganske almindelige hverdage, måtte de bryde op og flygte over hals og hoved. Familier, børn og gamle befandt sig med ét midt i en voldsom krise. I små fiskerbåde måtte de flygte over Øresund skjult i fugtige og snævre lastrum og med dødsangsten som medrejsende. Det er oplevelser, som aldrig er blevet glemt og som gør et stærkt indtryk, også på alle os, der kun har fået dem fortalt. Men det er også en begivenhed, som vi kan huske på med stolthed og hvis minde er værd at holde i hævd. For da viste det danske samfund sin styrke, da mænd og kvinder fra alle samfundslag – forskellige som de var – spontant gav sig til at finde udveje, organisere flugtruter, sørge for mad og husly – uden tanke på egen sikkerhed." 

Jeg vil sætte pris på, hvis i læste nogle af disse uddrag og kom med jeres bud på, hvilken appelform hun appellere til. 

Og hvis der er nogle som har lavet en ligende opgave om retorik, hvor man skulle analysere en tale, vil jeg være meget interesseret i at læse den. 


Skriv et svar til: Sproglige virkemidler og appelformerne i Dronningens nytårstale 2013-2014

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.