Dansk
EN dag tilbage:(((( help
hej venner:) der er kun en dag tilbage, til min eksame:( i mundtlig dansk.
jeg har analyseret en tekst og fundet modsætninger,metefoer, osv.men tema og budskab har jeg lidt svært ved og finde:/ håber der nogle der kan hjælpe idag:)
tak på forhånd her er min tekst, af H.C Andersen " det er ganske vist"
Det er en frygtelig historie!" sagde en høne, og det omme i den kant af byen, hvor historien ikke var passeret. "Det er en frygtelig historie i hønsehuset! jeg tør ikke sove alene i nat! det er godt at vi er mange sammen på hjalet!" – Og så fortalte hun, så at fjerene rejste sig på de andre høns og hanen lod kammen falde. Det er ganske vist!
Men vi vil begynde med begyndelsen, og den var i den anden kant af byen i et hønsehus. Solen gik ned og hønsene fløj op; en af dem, hun var hvidfjeret og lavbenet, lagde sine reglementerede æg og var, som høne, respektabel i alle måder; idet hun kom til hjals, pillede hun sig med næbbet, og så faldt der en lille fjer af hende.
"Der gik den!" sagde hun, "jo mere jeg piller mig, des dejligere bliver jeg nok!" Og det var nu sagt i munterhed, for hun var det muntre sind mellem de høns, i øvrigt, som sagt, meget respektabel; og så sov hun.
Mørkt var det rundt om, høne sad ved høne og den, som sad hende nærmest, sov ikke; hun hørte og hun ikke hørte, som man jo skal i denne verden, for at leve i sin gode rolighed; men sin anden naboerske måtte hun dog sige det: "Hørte du hvad her blev sagt? Jeg nævner ingen, men der er en høne, som vil plukke sig, for at se godt ud! var jeg hane, ville jeg foragte hende!"
Og lige oven over hønsene sad uglen med uglemand og uglebørn; de har skarpe ører i den familie, de hørte hvert ord, som nabohønen sagde, og de rullede med øjnene og uglemor viftede sig med vingerne: "Hør bare ikke efter! men I hørte sagtens hvad der blev sagt? Jeg hørte det med mine egne ører, og man skal høre meget før de falder af! Der er en af hønsene, som i den grad har glemt, hvad der skikker sig en høne, at hun sidder og piller alle fjerene af sig og lader hanen se på det!"
"Prenez garde aux enfants!" sagde uglefader, "det er ikke noget for børnene!"
"Jeg vil dog fortælle genbougle det! det er sådan en agtværdig ugle i omgang!" og så fløj mutter.
"Hu-hu! uhuh!" tudede de begge to og det lige ned i genboens dueslag til duerne. "Har I hørt det! har I hørt det! uhuh! der er en høne, som har plukket alle fjerene af sig for hanens skyld! hun fryser ihjel, om hun ikke er det, uhuh!"
"Hvor? hvor?" kurrede duerne!
"I genboens gård! jeg har så godt som selv set det! det er næsten en upassende historie at fortælle! men det er ganske vist!"
"Tror, tror hvert evige ord!" sagde duerne, og kurrede ned til deres hønsegård: "Der er en høne, ja der er somme der siger, at der er to, som har plukket alle fjerene af sig, for ikke at se ud som de andre og således vække hanens opmærksomhed. Det er et voveligt spil, man kan forkøle sig og dø af feber, og de er døde begge to!"
"Vågn op! vågn op!" galede hanen og fløj op på plankeværket, søvnen sad ham endnu i øjnene, men han galede alligevel: "Der er tre høns døde af ulykkelig kærlighed til en hane! de havde plukket alle fjerene af sig! det er en fæl historie, jeg vil ikke beholde den, lad gå videre!"
"Lad gå videre!" peb flagermusene, og hønsene klukkede og hanerne galede: "Lad gå videre! lad gå videre!" og så fór historien fra hønsehus til hønsehus og til sidst tilbage til stedet, hvorfra den egentlig var gået ud.
"Der er fem høns," hed det, "som alle har plukket fjerene af sig, for at vise, hvem af dem der var blevet magrest af kærestesorg til hanen, og så hakkede de hinanden til blods og faldt døde ned, til skam og skændsel for deres familie og til stort tab for ejeren!"
Og hønen, som havde mistet den løse lille fjer, kendte naturligvis ikke sin egen historie igen, og da hun var en respektabel høne, så sagde hun: Jeg foragter de høns! men der er flere af den slags! Sligt skal man ikke fortie, og jeg vil gøre mit til, at den historie kan komme i avisen, så går den landet over; det har de høns fortjent og familien med!"
Og det kom i avisen og det blev trykt og det er ganske vist: En lille fjer kan nok blive til fem høns!
Svar #1
14. juni 2014 af JulieMSørensen (Slettet)
Jeg ville sige, at temaet er sladder. Du kan evt. komme ind på, hvordan enhver person vil pynte lidt på historien for at blive mere interessant. Så når man snakker med andre, søger man altid det spændende og overdrevne, så man ikke er bange for at overdrive lidt.
Men hvis mange så gør dette, ændrer historien sig helt til sidst. Kom evt. ind på løgne og sandhed ...
Håber det hjalp lidt :)
Svar #2
14. juni 2014 af Mistique (Slettet)
Den handler vel om hvordan sladderen går og virkligheden hurtigt bliver forskruet. Moralen/budskabet må vel være at man ikke skal løbe med sladder.
Svar #3
14. juni 2014 af stine321 (Slettet)
Tak for de gode råd:-)!
Og til dig mistique , nu har jeg forstået tema og budskab i den. Her tekst efter jeres hjælp:-)!
Svar #4
14. juni 2014 af stine321 (Slettet)
Genre er jo kunsteventyr,
Men hvordan skal jeg finde eventyrtræk i den her tekst,
Jeg har tænkt mig at finde sådan nogle ting fra teksten som viser at det er kunsteventyr, fordi jeg kan ikke bare sig er det er kunsteventyr, i genre.
Jeg skal gå lidt i dybden med det.
Håber i måske ved det:-)
Tak på forhånd rigtig god hjælp tusind gak igen:;)
Svar #5
14. juni 2014 af JulieMSørensen (Slettet)
Et eventyrtræk, du evt. kunne skrive om er besjæling (hvor dyr får menneskelige egenskaber som at kunne tænke og tale), som H.C. Andersen gør meget brug af. Det er jo et overnaturligt element, der er meget kendetegnende for eventyr. Desuden kan man se den typiske eventyr-komposition: hjemme-ude-hjemme. Fortællingen følger netop dette mønster: først på gården for hovedperson-hønen, så ude i verden, og så hjemme på gården igen.
Svar #6
15. juni 2014 af stine321 (Slettet)
Taak!
Skriv et svar til: EN dag tilbage:(((( help
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
