Nyttevirkning ved ydre fysisk arbejde

Det her er mine forslag.. men synes ikke det er oræcist nok.. 
 

1) De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal derfor bruge en vis mængde energi for at holde sig i gang, hvilket kaldes hvilestofskiftet.
Spaltningen af ATP og gendannelsen af ATP fra creatinphosphat og glykogen er anaerobe processer, det vil sige, at processerne ikke kræver ilt. Disse processer er hurtige, men som det ses er der ikke energi nok til vedvarende arbejde. De anaerobe systemer bruges til at imødekomme en pludselig ændring af aktivitetsniveauet indtil, det er muligt for de aerobe systemer at levere nok energi. Det vil sige til hurtige spurter og til starten af længerevarende aktiviteter. De aerobe systemer er forbrændingen af henholdsvis glykogen og fedtsyre under tilførsel af ilt. Hvis kroppen skal udføre et stykke arbejde med en fast intensitet, vil energien først komme fra det anaerobe system og siden hen fra det aerobe system. Hvis energien kommer fra det aerobe system vil der være en lineær sammenhæng mellem det krævede arbejde, og den ilt der bliver forbrugt.

2) Kan det have noget at gøre med ens stofskifte ?

3) Det kan være svært at vide, om man cykler med den samme belastning hele forsøget igennem. Det samme gælder løb, her er det svært at, at skulle holde den præcis samme hastighed, hvorimod det ville være lettere på et løbebånd, hvor belastningen kan justeres, så man er sikker på, at man opnår den samme belastning/hastig gennem hele forsøget. 

1) Noget af det du skriver er relevant i forhold til spørgsmålet. Egentlig er svaret, at den energi, der ikke bruges til det ydre arbejde bruges til det indre arbejde (vejrtrækning, membrantransport, opretholdelse af den normale hjertefrekvens) og resten af den kemiske energi fra stofskifteprocesserne i glykolysen, citratcyklus og respirationskæden bliver omdannet til varmeenergi i form af sved hos fx et menneske. 

2) Det er ikke relevant for et organisme at spalte ATP og CP sindssygt hurtigt hele tiden. Et menneske, der ligger på sofaen og sover har jo ikke brug for specielt meget energi til ydre arbejde. Det er kun indre arbejde og naturligvis en vis mængde sved, energien går til. Altså gemmer organismen sine energireserver til mere relevante tidspunkter. 

3) Ja, og belastningen afhænger af, om der er bakker, vind, røg i luften mv. Der er nogle faktorer uden for i naturen, som kan være en kæmpe fejlkilde i henhold til sådan et forsøg. 

Så hvad skal jeg bruge af svar til mine spørgsmål? .. hvor meget af MIT er rigtigt?.. :-)

Mange af de ting du skriver er korrekte, men har ikke så meget relevans i forhold til spørgsmålene stilet i opgaven. Se #3

Så mine egne svar (i #2) er korrekte ?

Det her har jeg skrevet i mine svar? - er der noget jeg mangler - eller er der noget der er fuldstændig forkert?