Kemi
kovalent -ionbinding?
Mit svaghedspunkt er kemi. Nu var jeg så uheldig at have en ''dårlig'' lærer i folkeskolen, der ikke kunne forklare ordenligt, det var ikke kun mig, der bemærkede dette, men også hele klassen. Vi klagede til kontoret men der blev ikke sket noget. Indtil nu lærer hun. (selvstudie er slet ikke mig)
Jeg er startet på HTX og har kemi, jeg er ikke god til kemi. Læreren til kemi faget kan hellere ikke lære ordenligt, hele klassen synes også det (er jeg ikke bare uheldig!). Ikke nok med at jeg havde dette katastrofale problem i folkeskolen men nu i gym?!
Jeg er fuldstændig klar over at jeg skal spørg hvis jeg ikke forstår noget. Dette har jeg forsøgt utallige gange både i folkeskolen og nu i gym. Har fået kemi rapport for, rapporten har noget at gøre med kovalente -ionbinding, dvs jeg skal have skrevet teorien bag disse i rapporten. Hvordan? Har søgt på google, klikkede på wiki, læst ''forklaring'' men forstod intet...
hjælp
Svar #1
04. oktober 2014 af Heptan
Det var da også uheldigt ... men man kan ikke gøre noget ved at man har en dårlig lærer, og det skal ikke forhindre en i at lære. Jeg synes stadig den bedste måde at lære kemi på, er ved at læse sin kemibog, det står ofte godt beskrevet der.
Du kan altid spørge herinde, hvis der er noget fagligt du er i tvivl om, ligesom nu.
_________________________________________________
ikke metal + ikke metal = molekyle/kovalent forbindelse
metal + ikke metal = ionforbindelse/salt
metal + metal = legering
Svar #2
04. oktober 2014 af Hippocampus (Slettet)
En kovalent binding er det samme som en elektron-par-binding. Det vil sige, at to atomer deles om et elektronpar (enkeltbinding) eller to elektronpar (dobbeltbinding) osv.
En ionbinding er derimod når to atomer tiltrækker hinanden ved deres ladning, når atomerne befinder sig på ionform. Betragt fx NaCl. Gitteret består af Na+ og Cl-, hvor Cl- tiltrækker Na+ i 6 forskellige retninger. Udadtil er et salt altid neutralt ladet, men ionbindingerne holder sammen på gitteret. En ionbinding er den stærkeste form for kemisk binding, hvorfor fx NaCl har et kogepunkt på 1413 grader celcius.
Svar #3
04. oktober 2014 af Hansihh (Slettet)
Kan du forklare enkelt binding og dobbeltbinding osv?
Hvad betyder når der står et stof også _x(tal, positiv eller negativ) eller ^(tal, positiv eller negativ). Hvordan regner man ionbindinger sammen, og hvad er metoden?
Svar #4
04. oktober 2014 af Heptan
#2 Hvad med metalbindinger, er de ikke stærkere? :b
______________________
#3
Eksempler:
Enkeltbinding: Br - Br
Dobbeltbinding: O = O
Tripelbinding: N ≡ N
Se #2.
Svar #5
04. oktober 2014 af Hippocampus (Slettet)
#4
Trådstarter spurgte jo kun efter kovalente bindinger og ionbindinger, som jeg forklarede noget generelt om i #2.
Det er meget svært at beskrive en legering, idet der ofte er meget kemisk uorden i komponenternes elektronstruktur.
Er metalbindinger stærkere? Hmm... Hvilken én vil du nævne som den stærkeste så?
Svar #6
04. oktober 2014 af Hansihh (Slettet)
#4 har læst, men hvad er metoden til at man stiller disse stoffer? Hvad betyder disse -
Svar #8
04. oktober 2014 af Hansihh (Slettet)
Hvordan opstiller man disse - efter hvad? vil det sige at - kaldes for legering indenfor kemi ''sproget''?
Svar #9
04. oktober 2014 af Hippocampus (Slettet)
Nej. Se #4. En streg (-) mellem to atomer betyder, at de to atomer deles om et elektronpar (dvs. 2 elektroner), hvorfor atomerne på den måde kan bindes sammen.
(Til orientering: Alle enkeltbindinger er i øvrigt såkaldte sigma-bindinger, der er rotationssymmetrisk omkring en akse, der er fælles for de to atomer. Pi-bindinger er derimod ikke rotationssymmetriske).
Svar #10
04. oktober 2014 af Hansihh (Slettet)
Jeg skal kunne forklar hvad der sker her (vedhæftet fil), hvordan? desuden har jeg skrevet deltaEN for disse, håber det er rigtigt
Svar #11
04. oktober 2014 af Hansihh (Slettet)
Her er de deltaEN jeg kom frem til (vedhæftet fil)
Svar #13
05. oktober 2014 af Hansihh (Slettet)
Her er opgaven, læreren mente man skulle gøre det sådan... Vi skulle ikke gøre forsøget
Svar #14
05. oktober 2014 af Hippocampus (Slettet)
Ja, det ser nogenlunde ud, men det er ikke alle opgaver, der er korrekte. Du skal beregne elektronegativitetsforskellen mellem atomerne, men det bliver noget vrøvl i nogle af dine beregninger. Det giver netop et prej om, hvordan elektronskyen vil placere sig i molekylet.
Svar #15
05. oktober 2014 af Heptan
#5
OK.
Legeringer er komplekse ja, lad os tage et simpelt eksempel, hvor vi har et homogent metal, fx wolfram. Kogepunkt: 5555 °C
#14 :P
Det han har gjort er, at han har bestemt elektronegativitetsforskellen mellem atomerne i stofferne. Det er dog noget sludder, da man kun kan gøre det mellem to atomer, svarende til en binding, og ikke på den måde han har gjort (det virker dog for de første 4 stoffer)
Svar #16
05. oktober 2014 af Hippocampus (Slettet)
#15
Jeg kunne ikke rigtig vide, hvad opgaven gik ud på, da trådstarter ikke havde linket opgaven på daværende tidspunkt, da jeg skrev #12 :P
Svar #17
05. oktober 2014 af Hansihh (Slettet)
Hvad skal jeg så gøre? Der står jo trodsalt 3 stoffer, fx CHCl_3 skal jeg ''glemme'' et stof?? Og hvad gør jeg med _3 skal jeg ignorere det?
Svar #18
05. oktober 2014 af Heptan
#17
Beregn elektronegativitetsforskellen mellem C og Cl.
Formålet med den skriftlige opgave er at undersøge om bindingen mellem halidet og det andet stof er af ionisk eller kovalent karakter (og at finde ud af om sølv(I)nitrat er en ionforbindelse).
Svar #19
05. oktober 2014 af Hansihh (Slettet)
vil det sige at _3 skal ignoreres??
Hvad med her C_6H_5Br
Svar #20
05. oktober 2014 af Heptan
CHCl3 er en molekylformel, dvs. en "model", om du vil, af hvordan stoffet ser ud.
I virkeligheden ser stoffet sådan her ud (det er også en model!)
Her kan du se at haliderne er bundet til C-atomet (H er ikke et halid - du finder halogenerne i gruppe 17 i det periodiske system).
Her er en anden model af CHCl3:
![]()
