chlor og hydrogenbindinger

Intro til Hydrogenbindinger er en elektrostatisk intramolekulær størrelse for et partiel positivt hydrogen, der interagerer med et negativt ladet oxygen, fluor eller nitrogen(husk på fon f.eks. for atomerne). Så er den løse definition(i teorien kan andre negative atomer også interagere, men ej i praksis) på plads. 

F,O og N har høj elektronegavitetitet, se jf placering i periodiske system. Det betyder molekylerne, som indeholder disse med et bundet hydrogen til, altså: F-H, O-H eller N-H vil forskyde elektroner mod F, O og N, hvilket gør H'erne mere positive, altså: , og  (husk paritel ladninger, lille delta).

Det er altså forskydningen af denne elektronsky i molekylerne X-H(hvor X er et arbitrært molekyle), samt antal af lone pair, der tillader denne interaktion kvantemekanisk, og endeligt den rumelige struktur, som betstemmer størrelsen af denne binding. 

Nu til dit spørgsmål:

Klor har samme elektronegavitet som de andre, men denne størrelse er samlet for hvert molekyle(kald det f.eks. en ektensiv variable).  Den betyder, når klor er cirka 50% større en fluor, og vejer væsentlig mere, vil selve elektronegaviteten / areal være meget mindre for klor relativt til F,O,N. Derfor forskyder den ikke elektronskyen (fordi færre elektroner fra hydrogen bliver tiltrukket, og derfor bliver det knap så positivt og klor bliver knap så negativt) lige så meget og laver derfor mindre stærke bindinger, og derfor forekommer de ikke så ofte(kan beregnes ud fra bindingsenergien, som kan relateres til ligevægtskonstanten for bindingen ved ).

så dybest set bliver klors elektronnegativitet mindre på grund af klors store overfladeareal?

Elektronegativitet, ikke elektron-, er en kemisk egenskab, hvis størrelse er dimensionsløst. Den er dog udledt ud fra størrelser med enheden per mol og med det mener jeg det er en ektensiv variable, der altså afhænger af systemet størrelse. Derfor er elektronerne per volume(undskyld jeg skrev areal før) mindre negative ved et større atom, ikke overfladeareal, men blot den rumlige volume.

men hvis man skulle forklare med pære dansk, til en der ikke ved hvad en ektensiv variable er, hvorfor klor ikke kan lave hydrogenbindinger, er det fordi atomet er for stort, right?

hvordan kan det være at et stort atom ikke kan trække en elektronparbinding langt nok over til sig selv, til at gøre molekylet polært?

#4

men hvis man skulle forklare med pære dansk, til en der ikke ved hvad en ektensiv variable er, hvorfor klor ikke kan lave hydrogenbindinger, er det fordi atomet er for stort, right?

Ja. Som OliverGlue har sagt, er det kun små, elektronegative atomer der kan danne hydrogenbindinger.

 hvordan kan det være at et stort atom ikke kan trække en elektronparbinding langt nok over til sig selv, til at gøre molekylet polært?

Der er ikke tale om en egentlig elektronparbinding, men en dipol-dipol interaktion.

Det er atomkernen i det elektronegative atom, som tiltrækker elektronerne i hydrogenatomet, og som derfor gør hydrogenbindinger muligt. Chlor har en stor radius, så der er altså en større afstand mellem chlorkernen og hydrogen. Desuden er kernen skærmet effektivt af de mange elektroner i chlor, og det gør det sværere for kernen at tiltrække elektronskyen i hydrogenatomet.

Hvis chlor skal være en hydrogenacceptor, kræver det at den har et dipolmoment, og selvom chlor er elektronegativ, kan det være svært at danne, fordi chlor er så stor.

Got it! Tak :)