Kemi

Hjælp til kemi rapport

26. oktober 2014 af Davinci96 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej jeg har virkelig brug for hjælp til 3 spørgsmål i min kemi rapport, jeg sidder fast netop i dette stykke og kan ikke komme videre. Sætter virkelig meget pris på hvis der nogle der gad at hjælpe mig :-)

CH3COOH(aq)+ H2O(l)? CH3COO(aq)-+H3O(aq)+

pH for CH3COOH målt til 2,66

eddikesyre= 0,1M

1.

Forklar ud fra reaktionsskeamet at der i en eddikesyreopløsning gælder at [H3O+]=[CH3COO-] og at [CH3COOH]=c-[H3O+], hvor c er den formelle koncentration af eddikesyre

2.

beregn [CH3COO-] og [CH3COOH] i eddikesyreopløsningen. hvad er det præcist jeg skal beregne?

3.

Beregn endelig den procentdel af eddikesyren, der stadig foreligger som CH3COOH


Brugbart svar (1)

Svar #1
26. oktober 2014 af Heptan

1.

Det kan ikke forklares ud fra reaktionsskemaet alene, men kræver også oplysningen "eddikesyre = 0,1 M".

Vand dissocierer spontant og giver anledning til at der hele tiden er oxonium i rent vand.

I eksemplet kan vi se bort fra vands egendissociation, da 0,1 M >> 10-4 M, og vi kan derfor antage at al oxonium der er i opløsningen stammer fra dit reaktionsskema. Altså må [CH3COO-] = [H3O+].

Da c = [CH3COOH] + [CH3COO-]

må der altså gælde, at

[CH3COOH] = c - [CH3COO-] = c - [H3O+]

og det udnytter vi i formlen for ikke-stærke syrer.


Brugbart svar (1)

Svar #2
26. oktober 2014 af Heptan

2.

Du skal beregne de aktuelle koncentrationen af eddikesyre og dens korresponderende base, acetationen.

Brug pufferligningen,

pH=pK_s + \log \frac{[CH_3COO^-]}{[CH_3COOH]}=pK_s + \log \frac{[CH_3COO^-]}{c-[CH_3COO^-]}

Og udnyt, at [CH3COOH] = c - [CH3COO-]

Denne løsning giver et eksakt resultat
_________________________________________

Du kan også vælge at bruge den tilnærmede ligning fra 1), og sige

[CH_3COO^-]=[H_3O^+]=10^{-pH}

Og derefter beregne den aktuelle koncentration af eddikesyre med

[CH_3COOH]=c-[H_3O^+]


Brugbart svar (1)

Svar #3
26. oktober 2014 af Heptan

3.

Beregn

\frac{[CH_3COOH]}{c} \cdot 100 \ \%


Svar #4
27. oktober 2014 af Davinci96 (Slettet)

Super mange tak :-D


Skriv et svar til: Hjælp til kemi rapport

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.