Matematik

Linearkombinationen af (a,b)

01. november 2014 af strangers - Niveau: A-niveau

Hejsa

jeg står med (152,116). Jeg har fundet største fælles divisor til at være 4 vha euklids algoritme. 

152 = 1* 116 + 36

116 = 3* 36 + 8

36 = 4*8 + 4

8= 4*2 + 0

Nu skal jeg så lave linearkombinationen af disse tal. Jeg gør da sådan, at jeg tager den tredje ligning, isolerer resten (4) først

4 = 36 - 4*8

Nu tager jeg ligning 2, og isolerer resten der (8), også smider jeg det ind i ovenstående.

4 = 36 - 4 (116 - 3*36)

Mit spørgsmå er så, hvad jeg gør herfra? :S


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. november 2014 af peter lind

Drop det sidste. Du skal i stedet indsætte højre sid på 36's plads så det bliver

116 = 3(4*8+4) +8

På samme måde skal du erstatte de 116 med resultatet ovenover


Svar #2
01. november 2014 af strangers

Hvordan kom du frem til det, Peter? Hvad er årsagen til, at jeg skal droppe det sidste? 

- ville rigtigt gerne forstå det her :S


Brugbart svar (0)

Svar #3
01. november 2014 af peter lind

Jeg fik desværre bytte om på hvad der skulle gøres. Fra den anden ligning skal du isolere resten, som er 8. Indsæt så den tredje ligning.  Denæst isolere resten 36 i  den første lining og iindætte dette i det foregående resultat


Svar #4
01. november 2014 af strangers

Jeg isolerer 8 i lignign 2: 

116-3*36 = 8. Ind i ligning 3, hvor jeg isolerer resten derfra:

36 = 4* (116 - 3 * 6) + 4 (udtryk III)

Jeg isolerer resten fra ligning 1, og smider dette ind i udtryk III:

152 - 1* 116 = 36 

altså

152 - 1 * 116 = 4 * (116- 3* 6) + 4

Kan det her passe? 


Brugbart svar (0)

Svar #5
01. november 2014 af peter lind

Nej. Isoleringen af 8 i anden ligning sat ind i 3. ligning  giver

36 = 4(116-3*36)+4

Isoleringen af 36 i den første ligning sat ind i dette resultat giver

152-116 = 4*(116 -3(152-116) +4

Nu indholder alle faktorer undtagen den sidst  116 og 152 så er det blot at samle led med henholdsvis 116 og 152


Svar #6
02. november 2014 af strangers

Hej Peter

Jeg er helt med. Vil det være muligt, at forklare hvad du mener med at samle ledene? Dette er iøvrigt et eksempel som allerede er gennemgået i bogen jeg bruger. Jeg skal bare forstå det, så jeg kan lave min egen opgave


Brugbart svar (0)

Svar #7
02. november 2014 af peter lind

Det betyder at du skal skrive resultatet som 4 = u*152+v*116 hvor u og v er hele tal.

Start med at gange parenteserne ud; men du skal ikke fortage multiplikationen af for eks. 4*116. Hver gang du ser 152 eller 116 skal det blive stående


Svar #8
02. november 2014 af strangers

152-116 = 4*(116 -3(152-116) +4

Jeg ganger paranteserne ud og får altså 

152-116 = 4* (116-108) + 4 <---> 152- 116 = 4 * 116-104

Kan dette være rigtigt? Undskuyld jeg spørger en del. Vil bare rigtigt gerne forstå det her 


Brugbart svar (0)

Svar #9
02. november 2014 af peter lind

Det er forkert. Du skal ikke gange ud hvis der står 152 eller 116. Alle led bortset fra de 4 skal indeholde enten 116 eller 152 evtt. ganget med et helt tal


Svar #10
02. november 2014 af strangers

Men 152 og 116 indgår jo i alle led , hvordan skal jeg så gange det ud? :S


Brugbart svar (0)

Svar #11
02. november 2014 af peter lind

De indgår ikke i de 108 eller de 104

4*(116 -3(152-116) +4  = 4*116 -12*(152-116) +4 =

Fortsæt selv


Brugbart svar (0)

Svar #12
03. november 2014 af peter lind

Eller måske lidt bedre:

152-116 = 4*(116 -3(152-116)) +4 = 4*(116 -3*152+3*116) +4


Skriv et svar til: Linearkombinationen af (a,b)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.