Matematik

Potens regneregel - forklaring

03. november 2014 af Hansihh (Slettet) - Niveau: C-niveau

3^2 · 3^1 · 3^0 · 3^-1 · 3^-2 = 1

Du skal forklare og beskrive hvilken regneregel der er anvendt


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

Benyt den samme potensregneregel, du fik forklaret i din anden tråd

        an · am = an+m .


Brugbart svar (0)

Svar #2
03. november 2014 af Koburg58 (Slettet)

Det er ikke nødvendigt, at oprette en ny tråd om det samme spørgsmål. Hold dig til din oprindelige tråd.

3^2\cdot 3^1\cdot 3^0\cdot 3^{-1}\cdot 3^{-2} = 3^{2+1+0-1-2} = 3^0 = 1

hvoraf også

a^0 = 1

a ∈ alle mængder


Brugbart svar (1)

Svar #3
03. november 2014 af LeonhardEuler

#2 :  Pas på med konklusionen.  Da a0 = 1 gælder for ∀a ∈ C , må der heraf gælde at 30 = 1 og ikke omvendt.

Desuden skal du være påpasselig med generaliseringen ∀a ∈ C, da det er ret uklart i matematik, hvorledes om man kan tale om a0 = 1 for hvis a er lig med 0. 


Brugbart svar (0)

Svar #4
04. november 2014 af Koburg58 (Slettet)

Hvad betyder ∀ og hvad er mængden ?

Men tilhøre a ikke alle mængder, hvis ikke, hvilke mængder tilhører a ikke ?

30 = 1 ⇔ 1 = 30


Brugbart svar (1)

Svar #5
04. november 2014 af LeonhardEuler

Alkvantor ∀ udtrykker/betyder "for alle" eller "for enhver"

Mængden C er den komplekse talmængde som inkluderer den reelle talmængde


Brugbart svar (0)

Svar #6
04. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

Der er nok ingen grund til at køre frem med komplekse tal her. Pointen, som WilliamSidis forsøgte at fremføre i #3 i forhold til svaret i #2, var, at det er    a0 = 1 (for eksempel for alle positive reelle tal a), der medfører, at 30 = 1, ikke omvendt.


Brugbart svar (0)

Svar #7
04. november 2014 af LeonhardEuler

Du kan kun konkludere at 

a0 = 1 ⇒ 30 = 1         og ikke at       30 = 1  ⇒ a0 = 1   

Du skal bare generelt være påpasselig med bruge implikation eller biimplikationstegnet.

Hvis man skal se på hvilke elementer a i mængden C ikke opfylder a0 = 1, så er det muligvis for a = 0    

da som jeg skrev er det meget tvivlsomt og ikke klart defineret i matematik hvorvidt 

             00 = 1   el.   00 = 0     el.     00 = undefined      er  mest korrekt 

da de forskellige defintioner har forskellige fordele. For eksempel vil Binomial theorem'et ikke gælde i visse tilfælde hvis 00 ≠ 1  og hvorvidt funktionen f(x,y) = xy er kontinuert i punktet (0,0)   eller hvad grænseværdien for lim(x,y) → (0,0) (xy) er (det kommer vel an på om man kommer fra højre eller venstre).

Dog skal det siges at matematikere vil foretrække definitionen 00 = 1 kun af den årsag at den er mest praktisk.


Brugbart svar (0)

Svar #8
04. november 2014 af LeonhardEuler

#6 :      #4  skriver selv "alle mængder" og det er misforståelse, hvis man tror at den "største/mest omfattende" mængde er mængden af de reelle tal.


Brugbart svar (0)

Svar #9
04. november 2014 af Koburg58 (Slettet)

#5

Tak

#6

Hej Andersen11

Hvad skal det sige, ikke omvendt ?


Brugbart svar (0)

Svar #10
04. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

#9

Af   a0 = 1 kan man slutte at 30 = 1.

Man kan ikke af 30 = 1 slutte, at så gælder der a0 = 1 for alle a. Det var dette, du formulerede i dit svar i #2.


Brugbart svar (0)

Svar #11
04. november 2014 af Koburg58 (Slettet)

#10

Tak torben

Skriver jeg så

a0 = 1   ∀a ∈ {N,Z,Q,R,C} a ≠ 0


Brugbart svar (0)

Svar #12
04. november 2014 af LeonhardEuler

Bare skriv :   a0     ∀a     

Således løber man ikke ud i problemer. Forresten de forskellige mængder, som du har angivet er ægte delmængder af hinanden på følgende måde 

⊂ Z ⊂ Q ⊂ R ⊂ C 

hvorfor du kun behøver at angive mængden C, da de andre mængder er indeholdt i denne mængde.

I matematikken angiver man "undtagelser" på en anden måde

For eksempel   f(x) =  1/x       definitionsmængden skrives som   Dm(f) = R\0

       -  altså alle x'er er gyldige undtagen 0


Brugbart svar (0)

Svar #13
04. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

#12

Man er nødt til at skrive det   R \ {0} , med mængdeklammer omkring tallet 0 .


Svar #14
04. november 2014 af Hansihh (Slettet)

William kan du forklare de foskellige tal grupper reele tal rationelle tal osv? Det ville være meget hjælpsomt

Brugbart svar (0)

Svar #15
04. november 2014 af Koburg58 (Slettet)

#14

R ∈ {π, √2 , osv..}

Q ∈ {0,5,0,25, osv..}


Brugbart svar (0)

Svar #16
04. november 2014 af LeonhardEuler

#14 : Det kunne jeg vel godt, men da der i forvejen findes udmærket dokumenter omkring det, så vil jeg hellere henvise dig til dem.

http://ssit.eucnordvest.dk/files/Talmaengder.pdf

http://gu10a201213.skoleblogs.dk/files/2012/09/Talmængder-info1.pdf

http://pluscbstx.systime.dk/index.php?id=1367

http://da.wikipedia.org/wiki/Tal


Brugbart svar (0)

Svar #17
04. november 2014 af Koburg58 (Slettet)

#14

R ∈ {π, √2 , osv..}

Q ∈ {0,5,0,25, osv..}

R ∈ {π , √2, ...}

N ∈ {1, 2, 3, ...} samt N0 ∈ {0,1, 2, 3, ...}


Brugbart svar (0)

Svar #18
04. november 2014 af LeonhardEuler

#17 : Det er omvendt.  

 {π, √2,...,} ⊂ R 

Bemærk at tegnet ∈ angiver et element, som kategoriseres/angives tilhørsforhold til et sæt/mængde, hvorimod tegnet ⊂ angiver at at et sæt/mængde er en ægte delmængde af et andet sæt/mængde.

I dette tilfælde er  {π, √2,...,}  et sæt/mængde, som er en ægte delmængde af R 


Brugbart svar (0)

Svar #19
04. november 2014 af Andersen11 (Slettet)

#14

N er mængden af de naturlige tal, N = {1, 2, 3, 4, ...} .

Z er mængden af de hele tal, Z = {..., -4, -3, -2, -1, 0, 1, 2, 3, 4, ...}

Q er mængden af rationale tal, dvs mængden af brøker af formen p/q , hvor p ∈ Z og q ∈ Z \ {0} .

R er mængden af reelle tal, der indeholder både rationale tal og irrationale tal.


Skriv et svar til: Potens regneregel - forklaring

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.