Kemi
konc. af stamopl. og stamopl.
Hej alle sammen
Mega pinligt, men jeg har simpelthen glemt hvordan man beregner koncentration ud af stamopl.!
Jeg kan godt finde ud af at beregne efter formlen C1 * C2 = V1 * V2
Problemet er bare hvor jeg finder informationerne fra..... Dette er hvad der er opgivet:
Fremstilling af en glucose opl. har jeg selv fundet
Mw = 180,02 g/mol
Afvejede til 50 mL ca. 9 g
De prøver jeg skal analysere på spektrofotometer indeholder glucose, så jeg vil lave en standardrække. Men her er mit problem..... JEG VED IKKE HVORDAN JEG SKAL LAVE DENNE STANDARDRæKKE!
Der står kun i min protokol at jeg skal tilsætte 60 mikrolitter glucose til alle mine proever....
Er der nogen der har et forslag? Altså min tanke var at lave en standardrække fra 5 til 60 mikrolitter. Men koncentrationen er vel i masse pr. volumen, ikke? Hjælp!
Svar #1
12. november 2014 af ChemistryIsKey
Du beregner først den formelle stofmængdekoncentration af din stamopløsning;
c = n / V = (m / M) / V = (9 g / 180.02 g/mol) / 0.05 L ≈ 1.00 M
Dette er altså koncentrationen af glukose i stamopløsningen. Det er normalt mest ideelt at lave en standardrække ud fra koncentration og ikke volumen (som du antyder du vil gøre i dit spørgsmål).
Normalt fremstiller man en række opløsninger med kendte koncentrationer ud fra stamopløsningen, og måler deres individuelle absorbans. Herefter kan man plotte disse data respektivt i et ([Glukose] , A)-koordinatsystem, og ud fra en ukendt prøves absorbans bestemme dens tilsvarende koncentration (Forudsat, at forsøget er udført på samme måde som ved standardrækkerne).
Hvis vi nu antager, at du skal fremstille en standardrække på 5 - 60 µM (og ikke µL), så kan du f.eks. lave 12 opløsninger af glukose (ud fra stamopløsningen), hvor koncentrationen vokser med 5 µM for hver opløsning.
Du kan ud fra fortyndingsloven beregne, hvor stort et volumen du skal udtage af din stamopløsning, for at få en ønsket koncentration. Herunder er der et eksempel på fremstilling af en opløsning på 5 µM ud fra stamopløsningen:
(Vi antager, at du ønsker et volumen på 5 mL efter fortyndingen, så du altså får 5 mL af hver opløsning i standardrækken, hvilket burde være nok til en spektrofotometrisk undersøgelse).
5 µM:
Beregn det volumen af stamopløsning, som du skal overføre til et 5 mL måleglas (brug fortyndingsloven):
cfør · Vfør = cefter · Vefter
Vfør = (cefter · Vefter) / cfør = (5 µM · 0.005 L) / (1 · 106 µM) = 2.5 · 10-8 L = 0.025 µL
Du skal således udtage 0.025 µL af din stamopløsning, overføre denne mængde til et 5 mL måleglas og derefter fylde op til mærket med demineraliseret vand, for at din opløsning får en koncentration på 5 µM.
Grunden til at der er tale om et meget meget småt volumen er, at du har valgt, at din stamopløsning skal have en koncentration på 1 M, hvilket er enormt stort i forhold til de opløsninger du skal lave i din standardrække (altså du går fra M til µM, hvilket er en forskel på 106!), så måske skulle du stærkt overveje, at lave en stamopløsning med en væsentligt mindre koncentration!
Du skriver bare igen, hvis du har problemer :)
Svar #2
14. november 2014 af Gratian (Slettet)
Tusinde tak for dit svar.
Jeg tror at jeg ved hvor det har kuldret. Det er med den 1 M. Jeg troede at jeg havde 0.1 M faktisk. Har jeg ikke det? Der findes ikke pipetter der kan tage 0.025 µL. De mindste er vel 0.5 µL. Saa jeg maa vidst lave meget mere..
Svar #4
16. november 2014 af ChemistryIsKey
#3
I det spørgsmål du har stillet, lyder det som om, at du vil anvende 9 g glucose til 50 mL, hvilket giver en koncentration på 1 M.
Det ville være mere fornuftigt at sænke denne koncentration, da volumenudtagningerne fra stamopløsningen ville blive større, og derved mere medgørlige.
Hvis vi nu antager, at du i stedet laver en stamopløsning på 0.1 M, så skulle du til den opløsning med koncentrationen 5 µM udtage følgende volumen (vi antager, at dine opløsninger skal have et volumen på 5 mL);
Vfør = (cefter · Vefter) / cfør = (5 µM · 0.005 L) / (0.1 · 106 µM) = 2.5 · 10-7 L = 0.25 µL
Dette er altså stadig et meget småt volumen, og jeg tror det vil medføre store usikkerheder i laboratoriet, når du skal lave forsøget. Prøv i stedet med en stamopløsning på 0.001 M, så ville du til 5 µM opløsningen skulle udtage 25 µL stamopløsning, hvilket stadig er et lavt volumen, men om ikke andet, mere medgørligt.
Lad og sige, at du vil lave 0.5 L 0.001 M stamopløsning af glucose (Jeg ved ikke hvor meget du skal bruge, så en halv liter er måske i overkanten). Da skal du bruge en mængde glucose svarende til
m = M · n = M · c · V = 180.02 g/mol · 0.001 M · 0.5 L = 0.09 g glucose
Således kan du opløse 0.09 g glucose i 0.5 L demineraliseret vand, og derved få en stamopløsning med koncentrationen 0.001 M.
:)
Svar #5
02. december 2014 af Gratian (Slettet)
Hej igen
Det har vist sig til at skulle goeres paa en helt anden maade.
Den stamoploesning paa 9g/50mL blev fortyndet til 100mg/mL og fordi at standardkurven var daarlig, fortyndede jeg igen til 1mg/mL
Det har vist at absorbanserne er for hoeje eller for lave, men uanset hvad, saa afviser de hoejeste koncentrationer fra den lineaer ligning.
Hvad goer jeg ?
Skriv et svar til: konc. af stamopl. og stamopl.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
