Kemi

Enzymkinetik

15. december 2014 af ShadH - Niveau: B-niveau

Vi har lavet en øvelse hvorefter vi er bedt om at lave en Michaelis-Menten graf og et Lineweaver-Burk plot.

Jeg får forskellige værdier for de to grafer (Vmax og Km). Vores lærer sagde at et Lineweaver-Burk plot var mere præcist, men er der nogen der kan forklare hvorfor?


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. december 2014 af ChemistryIsKey

Hmm jeg mener ikke at et lineweaver-burk plot er mere præcist. Lineweaver-burk plottet er blot en omskrevet form af Michaelis-Menten ligningens plot, men det er rigtigt, at man nemmere kan overskue et lineweaver-burk plot, da typen af inhibitor bliver grafisk lettere at anskue, samtidig med, at man får en mere medgørlig lineær sammenhæng, men præcisionen af plottet burde ikke blive bedre eller værre end et michaelis-plot :)


Svar #2
15. december 2014 af ShadH

Hmm... Muligvis skal det forstås som at vi blot aflæser skæringerne i stedet for at finde dem ved at isolere. Jeg kan nemlig sige at Vmax og Km lå indefor et interval i Michaelis-Menten grafen, mens der i Lineweaver-Burk plottet blot var 1 værdi, ikke noget interval.

Kunne det tænkes at det skal forstås på den måde?


Brugbart svar (0)

Svar #3
15. december 2014 af ChemistryIsKey

Hmm jeg kan ikke se, hvordan der skulle kunne forekomme et interval, hvori konstanterne ligger. Du er sikkert klar over, at man tilpasser sine datapunkter (hvilke ikke altid er 'pæne'), og på den måde kommer man frem til en værdi for Vmax (den værdi på 2.-aksen som grafen vokser asymptotisk imod). Når du har Vmax, kan du aflæse KM på Michaelis-plottet på 1.-aksen som den værdi der svarer på grafen til 2.-aksens værdi for 0.5 · Vmax .

Kan du evt. forklare om, hvordan du har fundet et interval for konstanterne? :)


Svar #4
15. december 2014 af ShadH

Tja, vi gør også brug af LoggerPro, der mere eller mindre gør arbejdet.Den har udregnet Vmax og Km for os. Kald det moderne tider.
Jeg er bare ikke tilfreds med at lade noget ligge og skrive noget læreren sagde, indtil jeg forstår det selv.

Problemet ligger i at jeg ikke kan forklare hvorledes vi har fået intervaller, da jeg ikke kan afgøre hvorledes programmet har regnet det ud. Det fremkommer jo i en grafisk illustration af Michaelis-Menten at Km er et punkt på x-aksen. Hvorfor det betyder at vi får det angivet i intevaller (2.47*10-7+/- 6.883*10-9) kan jeg ikke forklare.


Svar #5
15. december 2014 af ShadH

Jeg læser mig frem til at Lineweaver-Burk er mere præcist da det giver os muligheden for at finde Vmax ved brug af 1/Vmax men hvorfor det går det er mere præcist at finde Vmax ved 1/Vmax forstår jeg ikke.


Brugbart svar (0)

Svar #6
15. december 2014 af flygtighed (Slettet)

kunne det være, at det der +/- 6.883*10-9 bare den usikkerhed som er på tallet? tror ikke det skal ses som et interval, men med den præcision/ sikkerhed man kan bestemme Km eller Vmax  :)

edit:

lineweaver-burk plot er en lineær afbildning af en michaelis-menten sammenhæng. lineweaver-burke plot er betydelig nemmere at arbejde med, fordi det fremstiller en lineær graf end en michealis-menten kurve, det er lidt svært at lave regression på sådan en og så en tendenslinje.

ved ikke om man kan sige, den er mere præcis - den er mere håndterbar, ville jeg sige. (af alle de plots som fremstillinger michaelis-menten kurver til lineære grafer ville jeg dog sige at det var en af de ringere..! eller den får dårlige data til at se gode ud, som min forelæser putter det :) )


Svar #7
15. december 2014 af ShadH

Jeg forstår det selv som at vores Vmax så må ligge indefor "intervallet" [(2.47*10-7+ 6.883*10-9);(2.47*10-7- 6.883*10-9)] alt efter om usikkerheden har påvirket i form af + eller -


Skriv et svar til: Enzymkinetik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.