Tysk

Tysk - kendeord

03. januar 2015 af jose1907 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej, er der nogen der kan forklare mig de mest basale indenfor kendeord, for jeg forstår ærligt ikke ne brik af det... 

Jeg ved godt at det bestemte kendeord med der, die, das osv., men dem med sein, ihrer, unser osv forstår jeg ikke, hvordan bliver de bøjet?, hvordan finder man frem til at det er dem det skal være?, hvornår skal det være sein eller ihrer? 

Har læst hele formiddagen på det, men synes det er nogle meget kniglede forklaringer der kommer op.. 

Er der nogen der kan hjælpe? 


Brugbart svar (1)

Svar #1
03. januar 2015 af Stygotius (Slettet)

1. "nogle meget (kniglede) kringlede forklaringer der kommer (op) frem".

2. "sein" og "ihr" og "unser" og lign. er ikke kendeord, men possessive pronominer ejestedord)

    De får de samme endelser som den ubestemte artikel (kendeord), dvs. som "ein". I flertal får de de samme endelser som den bestemte artikel.

3. "sein" betyder "hans, og "ihr" betyder "hendes" eller "deres".

    Eks.

     En mand og hans kone = ein Mann und seine Frau

    En kvinde og hendes mand  =  Eine Frau und ihr Mann.

    Mine venner og deres søn var her i går  =  Meine Freunde und ihr Sohn waren gestern hier 

Man kan altså ikke se på "ihr" om det betyder "hendes" eller "deres". Det må fremgå af sammenhængen.

4.  Hvis du giver mig en mailadresse, kan jeg sende dig en oversigt over artiklerne og deres endelser.


Svar #2
04. januar 2015 af jose1907 (Slettet)

Mange tak for svar! :)) 

Rigtig god forklaring! Men forstår dog ikke helt det med, at de i flertal får samme endelse som den bestemte artikel, kan du evt. give et eksempel? :)

mailadresse: [email protected]


Brugbart svar (1)

Svar #3
04. januar 2015 af Stygotius (Slettet)

Ordet "ein" (den ubestemte artikel) findes naturligvis ikke i flertal (da 1 (én) jo kun kan være ental).

I flertal er den bestemte artikel

DIE

DIE

DER

DEN

De endelser der her er vist med fede bogstaver, får ejestedordene også.

F.eks. vil "mein" i flertal være

MEINE

MEINE

MEINER

MEINEN

-Jeg sender oversigten til dig.


Skriv et svar til: Tysk - kendeord

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.