OSO

Kiropraktor - Samfundsrelateret problem

09. januar 2015 af Ganymedes

Halløj,

i øjeblikket skriver jeg OSO, som omhandler kiropraktik. Heri er jeg blevet fortalt at inddrage blandt andet et samfundrelateret problem tilknyttet faget, som jeg derefter skal forsøge at besvare. Mit problem er, at jeg desværre ikke kan komme i tanke om noget kvalificeret bud.

Det eneste jeg umiddelbart kan sige er, at tilskuddet til kiropraktrisk behandling er væsentligt mindre end ved eksempelvis en tandlæge. Men dette er selvfølglig udelukket set fra et socialistisk synspunkt.

Har I eventuelt et par idéer?


Svar #1
09. januar 2015 af Ganymedes

Det ville være skønt, hvis nogen gad komme med bare ét enkelt input.


Brugbart svar (1)

Svar #2
09. januar 2015 af Stats

Spændingshovedpine evt. Flere og flere sidder foran en computer i mere end 5 timer om dagen. Mange sidder da i en forkert stilling, hvilket fører til spændinger og dermed også hovedpine.

Da regeringen pressede på, for at få flere elever til at tage gymnasiet i håb om at de også skulle tage universitetsuddannelser, da har de blot fået flere personer til at sidde foran computere. Computeren er der også mange som bruger som et substituerende produkt frem for fjernsynet. Når man så er blevet færdig uddannet, og forhåbenligt har fået sin drømme uddannelse, så kan de se frem til at igen sidde foran en computer... Når de så kommer hjem, så skal de også vende facebook, twitter og hvad de sociale platforme nu ellers hedder. Dvs at computeren har fået den helt store plads i mange menneskers hjerter. Et samfundsproblem. Ja. Uungåeligt. Ja. Regeringen har været med til at speede processen op, mennesket er verdens mest dovne dyr. Og, det næste samfundsproblem bliver nok fedme, som vi nok allerede er begyndt at høre om i nyhederne..

- - -

Mvh Dennis Svensson


Svar #3
09. januar 2015 af Ganymedes

Okay, det vil jeg arbejde videre med - tak for hjælpen.


Brugbart svar (2)

Svar #4
09. januar 2015 af DrProfEvil (Slettet)

Hej Ganymedes

Nu kan jeg se at du selv drømmer om at studere klinisk biomekanik (kiropraktor).

Jeg går derfor ud fra at du har læst lidt om hvor uddannelsen foregår, hvor mange der bliver optaget osv.?

Som det ser ud nu, tilbydes uddannelsen kun på SDU. SDU optog i alt 109 nye studerende på den uddannelse i 2014, hvor 71% af dem der startede i 2011 forventes at fuldføre bacheloruddannelsen, altså første halvdel af uddannelsen. Yderligere flere vil falde fra ved kandidaten, eller helt fravælge denne.

Det betyder altså at antallet af færdigt uddannede kiropraktorer pr. år ikke er særligt højt sammenlignet med en uddannelse som f.eks. medicin.

Det har medført at der er mange kiropraktorer der enten kommer fra udlandet, eller er født i Danmark for derefter at tage uddannelsen i udlandet for derefter at flytte tilbage til Danmark.

Der kan derved argumenteres for at der sker en skævvridning. Efterspørgslen for kiropraktorer eksploderer i disse år, da flere og flere benytter sig af dem, og da hospitalerne er begyndt at benytte dem i en større grad. Da vi skal have kiropraktorer, står vi derved i et dilemma hvor vi enten er nødt til at hente arbejdskraft fra udlandet, hvilket mange politikere klager over for tiden, med den høje arbejdsløshed. Ellers er vi nødt til at bede de danske statsborgere om at tage sig en uddannelse i udlandet, som Danmark har mangel på arbejdskraft inden for. Derved skaber man en skævvridning hvor de fleste statsborgere får sig en gratis uddannelse inden for landets grænser (nogen hvor der ligefrem uddannes for mange), mens andre selv må betale for en uddannelse som er en mangelvare i Danmark.

Svar #5
09. januar 2015 af Ganymedes

Hej DrProfEvil, dette er jo simpelthen rene guldkorn - tusind tak!


Brugbart svar (1)

Svar #6
09. januar 2015 af DrProfEvil (Slettet)

Så lidt, er glad for at du kan bruge det. Ellers tag ud til Biomek'erne på universitetet og hør om de ikke vil snakke med dig og hjælpe dig lidt på vej, hvis du er heldig ;)

Svar #7
09. januar 2015 af Ganymedes

Super god ide, aner ikke, hvorfor jeg ikke selv har overvejet dette.


Brugbart svar (0)

Svar #8
09. januar 2015 af DrProfEvil (Slettet)

Det synes jeg at du skal gøre, de bider (normalt) ikke så hårdt ;)

Svar #9
10. januar 2015 af Ganymedes

Haha, okay - tak for rådet :-)


Skriv et svar til: Kiropraktor - Samfundsrelateret problem

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.