Lommeregner problem?

Jeg gætter på art det er noget med en eksponentiel udvikling, hvor 2050 er antal år samt at du har byttet rundt på de to cifre. Hvis det er tilfælde skal du ikke tage udgang fra år 0(som iøvrigt ikke eksisterer) men fra et nærmere tidspunkt for eks år 2000 eller 2010 elle hvad nu opgaven siger.

Så mit start år kan ikke være 0?

#2

Jo, hvis modellen er beregnet til at beskrive år omkring år 0. Opgaven angiver sikkert, at x er antal år efter et bestemt årstal.

# 3
Ja, enig. F.eks. en prognose 35 år, fra nu, frem i tiden.

#0:   Jaja, jeg prøvede da.   Se vedhæftede.

#5

Man har så

        log₁₀(1,17·373,33²⁰⁵⁰) = log₁₀(1,17) + 2050·log₁₀(373,33) ≈ 5272,858611

hvorfor

        1,17·373,33²⁰⁵⁰ ≈ 7,2212·10⁵²⁷² .

#5:   Men her er den:

In[1] := 1.17*373.33^2050
Out[1] = 7.221226791370145 E 5272

Kilde:  http://mrob.com/pub/comp/hypercalc/hypercalc-javascript.html

PS:  Nå ja, Andersen11:  Du var hurtigere, men jeg har flest decimaler.    :)

#7

Ja, måske har du flere decimaler?

Man har

        1,17 · 373,33²⁰⁵⁰ = 1,17 · (3,7333/√10 · 100·√10)²⁰⁵⁰ = 1,17 · (3,7333/√10)²⁰⁵⁰ · 10^4100+1025

                                    = 7,22122679136·10¹⁴⁷ · 10⁵¹²⁵    (Excel)

                                    = 7,2212267913633051031·10¹⁴⁷ · 10⁵¹²⁵    (http://keisan.casio.com/calculator )

                                    = 7,2212267913633051031·10¹⁴⁷ · 10⁵¹²⁵    (http://www.ttmath.org/online_calculator )

                                    = 7.22122679136216 · 10¹⁴⁷· 10⁵¹²⁵    (http://mrob.com/pub/comp/hypercalc/hypercalc-javascript.html )

#8:  Eller man laver sit eget program, og allokerer flere "array[0..12000] of nibbles", der udgør registre. (En nibble = 4bit, der kan indeholde et decimalt ciffer). Så slipper man også af med  disse irriterende
" *10^{5152  "}.  Man skal så blot udføre 2050 multiplikationer vha. disse registre, så er den ved at være der.

Så det har man også.

##10,11:  Jamen det er rigtigt:  Disse floatingpoint formater koster tid ved ind- og udpakning, og så får man afrundingsfejl.

Sidstnævnte var jo ikke lige det, der var meningen, når man nu har ryddet plads til opbevaring af adskillige tusinde betydende cifre.

Man kan så have en heltalstæller ude på sidelinien, der fastsætter hvor kommaet skal stå ved udskrift, fx:

Karakter nr. 23, linie 16, side 19.

#12 ( fortsat ):

Nu ved jeg ikke, om du på Teknisk Museum har set regnemaskinen DASK, ( noget med dansk siffer kalkulator ), der ved en omskifter kan indstilles til at regne med 16 eller 24 bits præcision. Denne omskifter gør underværker, for indstillet til 16 bit, kan DASK udføre indtil flere additioner pr. sek., altså helt på højde med nutidens Excel.

# 13
Jo, er stor beundrer af Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator. Har også set der hvor villaen lå. Villaen i Valby, som husede DASK, er nu nedrevet.
Men her er lidt guf.

 

#14:  Hvor har du det fra ?

# 15
Regnede det lige ud, papir og blyant,   : )
Nej, helt alvorlig, - Wolfram.

Resultatet i #14 stemmer i hvert fald overens med det tilnærmede resultat fra ttmath (link i #8):

The result is:
7.2212267913633051030531252781706321388713209162494226338129 623985326231975791114927636301116830564912281039081287968932 564535649366309668434350480999488282160537249192436616636418 902295426991477801779162389530233166873858598687257109471180 781617733641642309554095210961501912139631979229813054707855 008340016730392476087760254945402773038985749589480794679656 293655993921391145299391197769598910680812792918458800048937 723475985941081236549706511814726500556415980145926301138953 764252244512074796556141191317095564344888517990849633746674 332293133763045253698400111508327130724630801731967023216381
09040596929283282e+9374

#15:  Nå, så det er derfor Wolfram hakker lidt i det, når du af og til stiller den sådanne opgaver.

Ad: Sekvens Kalkulator:  Disse tider er vist snart forbi. Jeg skimmede noget igennem om tunnel-transistor-computere, der ikke arbejder sekventielt. Jeg forstod det ikke helt, men fik opfattelsen af, at bits ikke adskilles i forskellige time-slices, men snarere køres samtidigt gennem den samme transistor i bundter, adskilt ved forskellige energier/frekvenser.

Hvis det er rigtigt, kræver det sin programmør til at holde styr på, hvad der foregår. Det antydedes da også i artiklen, at der kunne være visse begyndervanskeligheder her.  Men det har Henry Ford vel også haft, da han iværksatte det første samlebånd.