Lempelig finanspoltik og flere investeringer?

Hej

Læs dette indlæg:

https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=1441498

Regeringen har et instrument kaldet finanspolitik. Regeringen anvender denne til enten, at sætte gang i økonomien, eller sætte en stopper for økonomien.

Lad os tage udgangspunkt i Danmark under finanskrisen.

Finanskrisen har gjort der næsten ikke er gang i økonomien (se evt. på BNP i pct.). For at sætte gang i økonomien så kan de gøre 3 ting.

1. Hæve offentlige investeringer.
Eksempel: Femern broen. Denne vil ligge på omkring 20-30 mia. kr. Her er der mange forskellige faggrupper som skal bruges. Her skal du tænke på udbud og efterspørgsel... Her vil der skabes mange nye jobs!

2. Sætte skatter og afgifter længere ned.
Eksempel: Venstre sat skatten længere ned. Dette vil medfører at man vil bruge flere penge (man har flere penge mellem hænderne), og dermed udbud og efterspørgsel igen...

3. Hæve offentlige udgifter
Tja.. Næsten den samme som i 2.

HVAD ER DER SKET?
Statens indtægter sættes ned + statens udgifter øges → Efterspørgslen stiger

Husk på multiplikatorvirkningen:

Når efterspørgslen stiger, så stiger produktionen, som gør at indkomsten stiger. Dette medfører til at forbruget stiger. Når forbruget stiger, så importere vi mere (eller handler med danske virksomheder), og dette kan de også mærke. Den anden virksomhed mærker også efterspørgslen er steget, og dermed produktionen er steget, hvor de måske også skal ansætte flere osv. osv.

Det positive ved at efterspørgslen siger, er at arbejdsløsheden falder og BNP'en stiger.
Det negative er derved også, at importen stiger og prisstigninger øges (inflation).

Man har dermed sat gang i økonomien og denne strategi/politik kaldes lempelig finanspolitik.

Samfundsøkonomiske mål:
• Fuld beskæftigelse
• Ligevægt på betalingsbalancen
• Økonomisk vækst
• Stabile priser
• Udligning af sociale forskelle
• Hensyn til miljøet

Ved at efterspørgslen stiger sker der:
Efterspørgslen stiger → BNP stiger + Beskæftigelse stiger + Import stiger (Betalingsbalancen forværres) + prisstigninger øges (Inflation)

Effekten på de samfundsøkonomiske mål:
Lempelig finanspolitik → Efterspørgsel stiger → Beskæftigelse forbedres + Økonomisk vækst + Prisstigninger + betalingsbalance forværres.

Med ekspansiv finanspolitik sker der bare det modsatte.
Staten vil have penge!
De sætter afgifter og skatter op.
De holder igen med deres investeringer.

Dette vil påvirke at efterspørgslen formindskes (Hvis du plejer at købe for 3.500 kr pr. måned, og man efter forøgning i skatter og afgifter da kommer til at skulle lange ud med 5.000 kr., så kan det godt være, at man holde lidt igen?)

Det betyder altså at du køber mindre, og det kan virksomhederne godt mærke, og de bliver dermed nødt til at spare, og måske også fyrer medarbejder.

Statens indtægter øges + Statens udgifter sættes ned → Efterspøgslen falder → BNP falder + Beskæftigelse falder + Importen falder + Prisstigninger dæmpes.

Effekten på samfundsøkonomiske mål
• Fuld beskæftigelse ÷
• Ligevægt på betalingsbalancen ÷
• Økonomisk vækst (dæmpes)
• Stabile priser (Dæmpes)
• Udligning af sociale forskelle
• Hensyn til miljøet

Tja.. Dette kaldes ekspansiv finanspolitik.

Tusinde tak for den store hjælp! 

Lempelig/ekspansiv finanspolitik

Ekspansiv finanspolitik føres i lavkonjunkturer, hvor arbejdsløsheden er stor. Ekspansiv finanpolitik vil få arbejdsløsheden til at falde

-sænke skatter og afgifter: Når afgifter og skatter bliver mindre, vil folk få flere penge til at forbruge for. De ekstra penge, som folk får udbetalt, vil de bruge på at købe ekstra varer for. Efterspørgslen på varer stiger, hvilket betyder, at der skal produceres flere varer. For at producere flere varer må virksomhederne ansætte flere medarbejdere. Arbejdsløsheden falder

-Få gang i byggeriet/fremsskynde offentlige investeringer:staten kan f.eks. bygge broer eller renovere gamle skoler. Dette kræver man ansætte f.eks. tømrere, entreprenører, ingeniører osv. Disse, som måske tidligere var arbejdsløse, kommer nu i arbejde. Samtidig skal man ved byggeri anvende en række materialer, som bliver produceret på fabrikker. Materialerne produceres igen på fabrikkerne, og fabrikkerne får derfor mere at lave og skal derfor ansætte flere folk

-hæve overførselsindkomsterne. Hvis man hæver overførselsindkomsterne, vil modtagerne af disse ydelser få flere penge mellem hænderne og derfor forbruge mere. Hvis de studerende fik flere penge i SU, ville de også bruge flere af dem på varer og serviceydelser. At hæve overførselsindkomsterne har samme effekt som at sænke skatter og afgifter.

Ekspansiv finanspolitik resulterer i lavere arbejdsløshed.

0#

Måske det også er af interesse for dig?

Kontraktiv finanspolitik

Føres i højkonjunkturer, hvor man vil undgå inflation/store prisstigninger. Stram/kontraktiv finanspolitik skal lægge en dæmper på økonomien

Skatter og afgifter hæves-Når skatter og afgifter stiger, får folk færre penge mellem hænderne, dvs. færre penge at købe varer for. Efterspørgslen vil derfor falde, hvilket også vil få produktionen af varer til at falde. Folk køber generelt mindre, både danske og udenlandske varer. Importen vil som en naturlig konsekvens heraf falde, og det er godt for betalingsbalancen. Virksomhederne producerer færre produkter, hvilket er godt for miljøet

Overførselsindkomsterne sænkes-Folketinget sætter overførselsindkomsterne ned, så modtagerne får færre penge. Modtagerne vil derfor bruge færre penge, hvilket vil få forbruget til at falde. At modtagerne af f.eks. kontanthjælperne får færre penge har samme effekt, som når skatter og afgifter hæves.

Indvesteringer udskydes-man venter med f.eks. at renovere skoler og bygge nye supersygehuse. Man skal derfor ikke anvende ekstra arbejdskraft og ressourcer. 

Kontraktiv finanspolitik skal forhindre en overophedning af økonomien. Kontraktiv finanspolitik føres som sagt i en højkonjunktur, hvor arbejdsløsheden er lav, og økonomien går godt. Når arbejdsløsheden er lav, er der mange folk i job. Når folk er i job har de flere penge, end når de er arbejdsløse. Folk har altså generelt penge nok. Når folk har penge på lommen, vil de også bruge mange af dem. Folk køber en masse varer, og efterspørgslen vil derfor stige. Den stigende efterspørgsel gør, at priserne stiger(altså inflation). Når der er inflation, dvs. generelle prisstigninger, vil folk kræve mere i løn, da de stadig skal have nogen varer, som de behøver. At f.eks. fabriksmedarbejdere skal have mere i timeløn bevirker, at varerne bliver dyrere at producere. Når varerne bliver dyrere at producere, stiger de i pris. Udlandet vil holde igen med at købe de dyre danske varer. Eksporten vil falde, og da efterspørgslen fra udlandet falder, vil der ske fyringer på fabrikkerne. Man har nemlig ikke flere ansatte end man behøver. For at undgå at økonomien bliver kastet ud i først inflation og senere stigende arbejdløshed, vil man føre kontraktiv finanspolitik i opgangstider.