Dansk

Hans eller sin- forklaring på hvorfor det er hans i følgende sætning

01. maj 2015 af LektieHjælp6 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej, jeg har lært at når man skal finde ud af om der skal stå hans eller sin i en sætning, skal man følge disse regler:

Hans= en andens. Sin = sin egen

Så hvorfor skal der stå "min far og hans kammerater fik en ordentlig skideballe". ??

Jeg forstår det ikke, hvis det er farens og hans egne venner og ikke en andens venner, hvorfor skal der så stå "hans"? Jeg kan sagtens høre at det lyder bedst, men jeg forstår bare ikke hvorfor.

Håber I kan hjælpe mig!!


Brugbart svar (1)

Svar #1
01. maj 2015 af Stygotius

Ordene  sin - sit - sine viser tilbage til sætningens grundled. Man kalder dem "refleksive" ejestedord.

Hvis ordet der står bagefter, "tilhører "grundleddet, bruger man sin,sit,sine, - -ellers bruger man hans og hendes.

Eks.

Peter er glad for ____  kone. Hvis konen "tilhører"   grundleddet, Peter, hedder det "sin". 

Hvis nu Peter er glad for Johns kone, hedder det "Peter er glad for hans kone" da konen jo ikke "tiilhører" grundleddet Peter.

Den samme regel gælder for ordet "sig". Det er et refleksivt stedord.

"Peter glemmer altid at rydde op efter ham"  betyder altså "  -rydde op efter en anden person.

Hvis Peter ikke rydder op efter Peter, hedder det "Peter glemmer altid.at rydde op efter sig"

Dit eksempel:

"hans kammerater"  viser jo ikke tilbage til  grundleddet. De er  selv grundled, og derfor hedder det "hans kammerater."

Er det til at forstå ??


Skriv et svar til: Hans eller sin- forklaring på hvorfor det er hans i følgende sætning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.