Kemi
Fortyndingsopgave
Hejsa. Jeg kan altså ikke huske hvordan man løser sådan en fortyndingsopgave. :)
10 ml af en opløsning med styrken 5 % fortyndes med 490 ml vand.
Hvad er styrken efter fortynding?
Hvad gør man egentlig?
Svar #1
02. juni 2015 af Heptan
Hvis styrken aftager lineært skal du bare gange med fortyndingsfaktoren 10/(10 + 490), dvs. opløsningen fortyndes 50 gange.
Svar #2
02. juni 2015 af RYETAYET (Slettet)
Hvorfor dividerer man 10 med (10+490)?
altså bruger du en formel?
Svar #3
02. juni 2015 af Soeffi
#0. Hold fast i definitionen for koncentration, som er lig med stofmængde (antal mol) divideret med volumen, eller c = n/V.
Du har samme stofmængde før og efter fortynding, men rumfanget er ændret fra 10 mL til 500 mL ("10 mL fortyndes med 490 mL" = "volumenet på 10 mL øges med 490 mL").
Fortyndingen er 500/10 gange er lig med 50 gange.
Styrken er 5%/50 = 0,1% efter fortyndingen.
Svar #4
02. juni 2015 af RYETAYET (Slettet)
Tak fordi i prøver at hjælpe.
Kan i ikke skære det (mere) ud i pap, trin for trin. Det er ikke en obligatorisk aflevering eller noget, jeg forbereder mig bare ved at løse gamle eksamensopgaver.
Svar #5
02. juni 2015 af Heptan
Jeg tror virkelig man er nødt til at forestille sig det for at forstå det. Jeg håber du er enig i at opløsningen fortyndes 50 gange når den går fra 10 mL til 500 mL. Men opløsningen bliver ikke 50 gange stærkere når man fortynder, derimod bliver den 50 gange mindre stærk. Det skyldes den omvendte proportionalitet fra #3, c = n/V.
Begrebet c = n/V giver måske mening hvis du tænker på en sjat 5 % øl. Hvis man blandet øllen med vand bliver alkoholprocenten mindre.
Svar #6
02. juni 2015 af RYETAYET (Slettet)
Tak for dit svar :)
Jeg er enig i at det fortyndes 50 gange, men hvornår kommer så de 5% ind på billedet/beregningen som du har foretaget? hvad skal jeg gøre med det 5 procent?
Hvis nu det var 20 ml fremfor 10ml, vil det så være således:
20+490= 510...
510/20 =25,5.. altså det fortyndes 25,5 gange?
Skriv et svar til: Fortyndingsopgave
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
