Biologi

Biologi eksamen snart - hjælp med blodtyper!!

11. juni 2015 af Warzawa - Niveau: C-niveau

Spørgsmålet jeg har svært ved at svare på er:
"Diskuter hvorfor 0-rhesus negativ ikke forsvinder blandt alle de dominante blodtyper


Brugbart svar (1)

Svar #1
11. juni 2015 af 123434

Blodtype 0

Når man har blodtype 0 er man homozygot, dvs. at man har genotypen ii. i er vigende

Et forældrepar, som begge er heterozygote, IAi og IBi, IAi og IAi og IBi IBi har 25% chance for at få et barn med blodtype 0. Da blodtype 0 er en recessiv egenskab, skal man have et i fra hver af sine forældre.

Forældre, som begge er homozygote, altså begge to har blodtype 0, kan kun få børn med blodtype 0.

Rhesus-systemet

Rhesus-systemet består af to gener Ce og D. Disse gener er lokaliseret på kromosom nr 1. Hvis man er rhesus-positiv har mange begge sine Ce og mindst 1 D. Rhesus negativ mangler begge sine D'er

D=positiv, og d=negativ

Positiv(D) dominerer over d(negativ)

Rhesus-positiv(heterozygot)-Ce, Ce, D, d

Rhesus-positiv(homozygot), Ce, Ce, D, D

Rhesus-negativ(kan kun være homozygot), Ce, Ce, d, d

To heterozygote forældre, de har begge to genotypen Dd, kan få et rhesus-negativt barn(genotype dd)

   D d

------------

D  DD Dd

d   Dd  dd

25% for genotypen DD, altså rhesuspositiv(homozygot)

50% for genotypen Dd, altså rhesuspositiv(heterozygot)

25% for genotypen dd, altså rhesusnegativ

Forældre, som begge to er rhesus-negativ, kan kun få rhesus-negative børn.

Rhesus-positive personer har et rhesus-antigen på de røde blodlegemers overflade, medens rhesus-negative personer mangler dette antigen.

Det kan ske, at en rhesus-negativ kvinde bliver gravid med et rhesus-positivt barn. Ved det første barn er der ingen problemer. Under en fødsel eller en abort, vil barnets blod komme ind i moderens krop. Den rhesus-negative mor vil begynde at danne antistof mod rhesus-positiv. Bliver hun igen gravid med et rhesus-positivt barn, vil der opstå en agglutination, og barnet kan blive alvorligt sygt eller dø. Barnets røde blodlegemer nedbrydes simpelthen af antistoffet. Man forebygger dette strækkelige scenarie ved at give kvinden en indsprøjtning med rhesus-antistof. Dette forebygger, at moderen selv danner antistoffer

"Normalt er der ikke antistoffer mod rhesus-antigener i rhesus-negative personer, men udsættes en sådan person for rhesus-antigener, kan der dannes antistof. Det betyder, at rhesus-negative personer kun kan få rhesus-negativt blod. Rhesus-negative kvinder, der er gravide med et rhesus-positivt foster, vil ligeledes ved barnets fødsel komme i kontankt med rhesus-antigener og starte en produktion af antistoffer mod de fremmede blod. Dette antistof kan skade et senere foster. for at forebygge skader på senere fostre, vaccinerer man rutinemæssigt rhesus-negative mødre med rhesus-antistof efter hver fødsel" (En rhesus-negativ person har ikke rhesus-antigener, men udsættes personen for rhesus-positivt blod vil vedkommende begynde at danne antistof. En rhesus-negativ person kan udsættes for rhesus-positivt blod ved blodtransfusion, fødsel eller abort og bagefter begynde at danne antistoffer mod D. Rheus-negativ har ikke antistoffer mod D i serum, medmindre de er blevet udsat for rhesus-positivt blod. Omvendt ved AB0-systemet har man antistoffer uden at have været udsat for antistoffet. En person med blodtype A har antistof B uden at have været i kontakt med blod fra en person med blodtype B.


Svar #2
11. juni 2015 af Warzawa

Tusinde tak! Bedre svar end jeg nogensinde kunne have drømt om!


Skriv et svar til: Biologi eksamen snart - hjælp med blodtyper!!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.