Tysk

Infinitiv til substantiv på tysk. Hvordan?!

18. september 2015 af Henry1505 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Halløj 

Jeg sidder med nogle opgaver til i morgen, men kan simpelthen ikke komme igang, da jeg ikke rigtig forstår hvorledes infinitivet skal blive til substantiv på tysk. Jeg håber I kan give mig en forklaring!

Jeg har et eksempel:

Es ist unmöglich, hier zu parken.

Das Schöneste, was ich weiss, ist, in den Bergen zu wanderen.

Mange tak på forhånd!


Brugbart svar (1)

Svar #1
18. september 2015 af Stygotius (Slettet)

En såkaldt substantiveret infinitiv er meget almindelig på tysk. Den svarer ofte til en alm. infinitiv på dansk, Den er altid neutrum og skrives naturligvis med stort begyndelsesbolgstav.

En sådan infinitiv optræder på næsten alle måder som et alm. substantiv: Den kan have bestemt artikel og den kan være styrelse for en præposition og være subjekt, dir. eller indir. objekt..

Eks.

"Min bedste fritidsaktivitet er at male"  =  "Das Malen ist meine schönste Freizeitaktivität"

Han kan godt lide at svømme"  = "Er hat das Schwimmen sehr gern".

"Hun bryder sig ikke at lyve"  =  Sie mag das Lügen nicht"

"Hun er træt af at vente"  =  "Sie hat das Warten satt"

"Da han kom, var jeg lige ved at spise"  =  "Als er kam, war ich gerade beim Essen"

"Det er lige til at grine ad"  =  "Das ist zum Lachen"

"Hun hjalp ham ofte med at gøre rent"  =  "Sie half ihm oft beim Reinigen"

NB. I dine eksempler indeholder  kun det midterste en substantiveret infinitiv.


Brugbart svar (0)

Svar #2
18. september 2015 af Stygotius (Slettet)

Quatsch !!  Dine eksempler indeholder ingen substantiveret infinitiv.


Svar #3
18. september 2015 af Henry1505 (Slettet)

Aha nu er jeg med! Jeg har formuleret mig dårligt, disse eksempler skulle skrives om, så der kom et substantiveret infinitiv!

Ellers mange tak for din hjælp!


Svar #4
18. september 2015 af Henry1505 (Slettet)

Kære Stygotius, er dette rigtigt:

Es ist unmöglich, hier zu parken.

Das Parken hier ist umöglich.

Das Schöneste, was ich weiss, ist, in den Bergen zu wanderen.

Die Wanderung des Berges, ist das schöneste was ice weiss. 


Brugbart svar (0)

Svar #5
18. september 2015 af Stygotius (Slettet)

Som jeg har skrevet, er en substantiveret infinitiv altid neutrum.

a)  Ja, det er rigtigt

b)  Du må derfor skrive  "Das Schönste, was ich weiß, ist das Wandern in den Bergen".

c)  Das Wandern in den Bergen..........."


Skriv et svar til: Infinitiv til substantiv på tysk. Hvordan?!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.