Biografisk analysemetode? hvorfor ikke nøjes med en nykritisk..?

Den biografiske metode har to sider. Den ene side er, at man mener, at man somme tider behøver information om forfatteren til at kunne forstå værket. Den anden side er, at man mener, at man læser værket for at forstå forfatteren (lære forfatteren bedre at kende)

Nykritikkens grundlæggende antagelse er, at det litterære værk er en autonom størrelse. Med autonom menes der, at værket ikke refererer til andet end sig selv. For at forstå værket behøver man ikke kendskab til noget andet så som forfatterens liv eller den periode, det er skrevet i. Det centrale for den nykritiske metode er, at man skal lave tekstnære analyser. Dette betyder, i tråd med tekstens autonomi, at alt hvad man vil sige om teksten, skal kunne findes direkte i den. Den nykritiske analyse vil bestå af en nærlæsning af tekstens mindste dele, dens ord og billeder og disses forhold til tekstens overordnede tema

H.C Andersens fortælling om den grimme ælling. Her drager man ofte paralleller til mellem ællingen og H.C. Andersen. Altså, man læser værket for at lære H.C. Amdersen bedre at kende.

Tak.

Hvordan kan man forstå værket bedre ved hjælp af informationer om forfatteren selv.

Fordi teksten måske er farvet af forfatterens erfaringer/meninger/psykiske tilstand osv. 
Dette kan også ses i fx det moderne gennembrud i fx J.P. Jacobsens værker (fx Nils Lyhne eller Pesten i Bergamo), der begge er religionskritiske. J.P. Jacobsen, var nemlig selv fortaler for ateismen, og tog derved religion op til debat, med sine tekster. På den måde kan man læse den biografiske analysemetode ind. MEN den biografiske analysemetode er en ret udskældt metode i højere litteraturkredse (citat slut min dansklærer), så derfor lad være med at bruge den, da man måske kan komme til at læse ting ind i værket, som ikke er der.