Undersøgelse af mediernes ændring siden 2.verdenskrig

#0. Rent teknisk og fysisk er der sket en udvikling. 

Lige efter 2. verdenskrig havde man aviser, radio og ugerevyer, der var nyheder, som blev vist i biografen en gang om ugen. I 50'erne overtog TV ugerevyernes rolle og blev i de følgende år det dominerende medie især efter, at de første kommunikationssatelitter kom i starten af 60'erne. I 1970'erne fik man farvebilleder på TV, det samme kom i aviserne i 1990'erne. Typograferne, der lavede typerne, som avisen blev trykt med, blev overflødiggjort af computere i 1980'erne. De hørte til de højstlønnede håndværker og fik et gyldent håndtryk, da de blev afskediget. TV's dominans holdt frem til internettet slog igennem i slutningen af 1990'erne. Internettet har gjort, at snart sagt alle kan bringe nyheder ud. Desuden har udbredelsen af smartphones siden midten af 2000-0'erne gjort, at mængden af billeder og videoer er vokset kraftigt. Internettet har også taget livet af en del af de trykte aviser. Nogle aviser har i stedet lavet en netudgave. Således er Ekstrabladets hjemmeside en af Danmarks største hjemmesider.

Tusind tak. Du har for eksempel ikke en hjemmeside hvor du har fundet det?

+ Mit emne er kommunikation

#1

Jeg kom i tanke om, at aviser fik momsfritagelse vist nok fra starten af momsens indførelse i 1967. Det fungerede som indirekte statsstøtte vist nok af kulturelle grunde. Se http://www.tax.dk/jv/da/D_A_10_1_7.htm

Det din lærer spørger efter er de 4 faser i hvilke effekter medierne har.

Der er 4 faser: 

1. All Powerfull media 1930. 

- Direkte effekt. Folk stolede 100% på medierne, og det er bla. grunden til Hitler fik så stor succes med propagadaen.

2. Theory of powerful media put to test 1930-1950

- Betinget effekter. Medierne påvirkede ikke alle. Man fik en kritisk sans. 

3. Cumulative effects. 1950-1970

Kultivering. Man lever som personer i tv'et, f.eks. man efterligner Simpsons og andre reality programmer. Bemærk, at medierne som nyhedskilder mister betydning her!. 

4. Cognitive effects 1970-

Framing og agenda setting. Det er gennem framing(Equivalence vs. Emphasis), agenda setting og priming medierne kan påvirke befolkningen. Befolkning er kognitiv mobiliseret så mere raffineret metoder skal tages i brug. Man kan dog argumentere for, at fordi vi er kommet hertil hvor befolkningen er blevet så kloge, begynder framing, agenda setting og priming kun spiller ind(og faktisk tiltider kan have problemer med det), har medierne på en måde fået en langt mindre betydning. Man kan sige, at der er kommet en afmedialisering.