Alfa, beta og gamma

Spørgsmålet hører bedre til i fysik :)

En alfapartikel består af to protoner og to neutroner. Alfapartiklen er en heliumkerne. Når der bliver udsendt en alfapartikel falder kernetallet med fire, og protontallet falder med to. Alfapartiklens masse er på 4 unit. Den farer igennem luften med ca.19.000 km/s, men kan dog ikke række længere end 3 cm. Grunden til, at den ikke flyver længere, er, at den har en relativt lav fart, og at den er tung, dog er alfapartiklen meget ioniserende. En alfapartikel laver ca. 40.000 ioner på én cm. En alfapartikel er nem at stoppe, et papir er nok.

Betapartiklen består af en elektron (e-). Betapartiklen opstår, når en neutron bliver til en proton og en elektron. N → p + e- . Når en betapartikel bliver udsendt ændrer kernetallet sig ikke, men protontallet stiger med én. Betapartiklen bevæger sig med lysets hastighed som er ca. 300.000 km/s. Den høje fart gør, at betapartiklerne ikke forårsager særlig mange ioner. En betapartikel kan nemt komme igennem et papir, men en bog stopper partiklerne.

Betapluspartiklen består af en positron (e+), som er en positivt ladet elektron. Betaplus opstår, når en proton bliver til en neutron og en positron. Betapluspartiklen bevæger sig med lysets hastighed som er ca. 300.000 km/s. Den høje fart gør, at betapluspartiklerne ikke skaber særlig mange ioner. En betapartikel kan nemt komme igennem et papir, men en bog stopper partiklerne. P → n + e+ . Når en betapluspartikel bliver udsendt ændre kernetallet sig ikke, men protontallet falder med én.

En gammapartikel består af fotoner (ligesom lys), som er energi. Når en gammapartikel bliver udsendt sker der ikke noget med hverken kernetallet eller protontallet. Gammastrålen er i ”familie” med røntgenstråler. Hverken papir eller bøger kan stoppe gammastråling. Dette kan gøres med tykke blyplader. Man bruger eksempelvis kæmpe blyplader i atomkraftværker, for at strålingen ikke skal slippe ud.
De fleste grundstoffer findes i flere forskellige udgaver. Det sker, når der bliver tilføjet flere neutroner til kernen, da proton tallet altid er det samme i et grundstofs atomkerne. Når der er flere "versioner" af samme stof, bliver det kaldt for isotoper. 

[LINK]

[LINK]

Der er også et afsnit om det i Ny Prisma 9, hvis du nu har den bog.