Tysk

Tysk eksamen, artikelanalyse

13. juni 2016 af Thyrat (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg har lige trukket en artikel om Rote Armee Fraktion under emnet Terrorismus til tysk 24 timers eksamen. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvordan jeg skal analysere en artikel? Her kan jeg jo ikke, som ved fiktiv prosa og poesi, slå ned på stilistiske virkemidler som skal underbygge min fortolkning?

Hvilke ting skal kan jeg slå ned på?

Findes der et skema over hvad jeg skal komme ind på?

Håber der er nogle som kan hjælpe!


Brugbart svar (1)

Svar #1
13. juni 2016 af Beckmesser (Slettet)

I tysk skal du ikke analysere så meget. Du skal snarere redegøre for indholdet, sætte artiklen ind i den historiske sammenhæng og perspektivere til læste tekster.

Du skal også have styr på forfatterens holdning og skal måske vise, hvordan den kommer til udtryk i teksten, men en egentlig sagprosaanalyse forventes ikke i tysk.


Svar #2
13. juni 2016 af Thyrat (Slettet)

Også når det er tysk på A? Jeg har tysk på selvstudie, da jeg er halv tysker, og har derfor en formodning om, der kræves lidt mere - dvs. at jeg tekstmæssigt går helt i dybden med den. 

Men det lyder egentlig let at gå til så, udfra dit svar. Tusind tak for det! :)


Brugbart svar (1)

Svar #3
13. juni 2016 af Beckmesser (Slettet)

Eksamen foregår stort set ens i tysk A og B, i hvert fald hvad 24 timers-teksten angår.

Men hvis man er selvstuderende og ovenikøbet har tysk som modersmål, gælder det om at være klædt ekstra godt på, da nogle danske gymnasielærere holder igen med karakteren, når de skal bedømme nogen, der taler sproget bedre end dem selv.

Mht. til sagprosaanalysen kan du måske hente inspiration i tyske sider, fx

http://www.keepschool.de/unterrichtsmaterial/Deutsch/Interpretation_von_Sachtexten-1073.html

eller analysemodellen nederst på s.1 i det vedhæftede dokument. Jeg tror ikke, du skal gå mere i dybden, end denne analysemodel lægger op til.


Brugbart svar (1)

Svar #4
13. juni 2016 af Stygotius

Du kan jo godt analysere på den måde at du gør rede for om teksten forholder sig på en bestemt måde til RAF, dvs. om den er kritisk eller velvillig over for denne organisation og dens mål og berettigelsen af dens metoder. Du kan altså finde ud af om der er en tendens i teksten.

Du kan da sagtens tale om stilistiske virkemidler, -evt. også om appelmåder hvis teksten er ude på at overbevise læseren om noget..


Svar #5
13. juni 2016 af Thyrat (Slettet)

Tak for svaret!

Det drejer sig om en portrætartikel over et interview af et fængslet, ældre medlem af gruppen. Umiddelbart kan jeg ikke se, hvordan eller hvorfor den skulle være farvet eller appellere på en bestemt måde til læseren. Interviewet ser, i forhold til de spørgsmål reporteren stiller, ud til at være relativt objektiv, med den hensigt blot at gengive en historie. 

Har du nogle tips til, hvordan jeg kan finde stilistiske virkemidler, når der er tale om et interview hele vejen igennem artiklen?


Skriv et svar til: Tysk eksamen, artikelanalyse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.