Matematik
Spørgsmål om brøker og led der ikke er brøker
I min bog står:
man kan komme ud for at skulle skaffe fællesnævner for brøker og led, der ikke er brøker. fx regner vi sådan med tal:
fordi 
Jeg har lettest ved at forstå tingene, når der bliver beskrevet lidt mere med ord, så disse sætninger forstår jeg ikke så meget af :/ kan nogen hjælpe??
Svar #1
16. september 2016 af Skaljeglavedinelektier
Hvad er det, du ikke forstår ved det?
Du kan godt se, det kan virke lidt svært at skulle trække 
fra 
. Du har egenligt to valg, og det er at gøre, så du har to brøker, som der gøres i dit eksempel, eller udregne talværdien for . Hvis du vælger at gøre det som brøker, skal du jo finde en fællesnævner, som der gøres meget let i eksemplet, da . I forhold til at udregne talværdien er det ikke altid den bedste løsning, men i dette tilfælde er det let, fordi 
.
Svar #2
16. september 2016 af Eksperimentalfysikeren
Man bør ikke regne om til decimalbrøk før til aller sidst, hvis det overhovedet skal gøres. I mange tilfælde vil der opstå afrundingsfejl ved omregningen, og de vil kunne summeres op ved de videre udregninger. Derudover benyttes i fysikken antallet af betydende cifre til at angive, hvor nøjagtigt en værdi er angivet. Tallet 1,4 angiver, at værdien vides at ligge mellem 1,35 og 1,45. Derimod er 7/5 en eksakt angivelse.
Den metode man bør benytte er den, at man omskriver det hele tal til en brøk med samme næver som i brøken i det andet led, sådan som først omtalt.
Svar #3
16. september 2016 af Eksperimentalfysikeren
PS: Du ville gerne have en forklaring i ord. Jeg prøver:
Tallet 4 kan skrives som en brøk med 4 i tælleren og 1 i nævneren. Når du skal trække to brøker fra hinanden, skal de først have samme nævner. Det klarer du her ved at forlænge 4/1 med nævneren i den anden brøk, altså med 5. Derefter sætter du på samme brøkstreg og trækker fra i tællerne.
Svar #6
17. september 2016 af Eksperimentalfysikeren
#4
Hvordan har du lavet den figur. Den er rigtig god. Jeg håber også trådstarter har glæde af den. Erfaringen viser, at mange har meget nemmere ved brøkregning, når de har fået den præsenteret som "pizzaregning" eller som det hed i gamle dage: "Lagkageregning".
Svar #7
17. september 2016 af Capion1
# 4 # 6
Har, i Excel, benyttet cirkeldiagram.
Det er meget nemt at lave, og jeg vil gerne, i punktopstilling, vise nøjagtig, hvad der er gjort.
Ja, lagkagen har vist alle dage været et af skolelærerens bedste pædagogiske kneb.
Der kan dog være en udfordring i præsentation af "lagkageregning", hvor resultatet går hen og bliver negativt.
Skriv et svar til: Spørgsmål om brøker og led der ikke er brøker
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.