Fransk

Hvordan oversættes "der" i denne sætning til fransk?

16. november 2016 af hejsacom - Niveau: A-niveau

Hej, 

Jeg sidder med denne sætning som jeg skal oversætte fra dansk til fransk. Sætningen lyder således: 

"Hans barndon var fattig, men han gjorde sig bemærket i skolen, og han kom senere til Frankrig for der at studere filosofi" 

Indtil videre har jeg skrevet: "Son enfance était pauvre mais il se faisait remarquer à l'ecole et plus tard il est venu en France pour étudier la philosophie" 

Men her ved jeg ikke hvordan jeg skal oversætte "der". Hvordan skal man gøre? 

Håber I kan hjælpe :-)


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. november 2016 af french doctor

Hej

Godt spørgsmål.

Din oversættelse af sætningen er faktisk god - blot mangler du at indsætte 1 accent i ét af ordene.

Mht. "dér", så er det jo et lille ord, der viser tilbage til noget - her viser det tilbage til "Frankrig".

På fransk bruger man to små ord til at vise tilbage til noget, man lige har nævnt: 'y' og 'en'.

Man undgår på den måde at gentage de samme ord - vi gør det samme på dansk.

Se eksempler her:

Er han i Danmark?
Ja, han er der (ja, han er). [Vi kunne sagtens sige: Ja han er i Danmark - men det er helt overflødigt at nævne 'Danmark' igen].

Il est au Danemark ?
Oui, il y est.

Er du interesseret i fodbold?
Ja det er jeg. [Igen vil det blive for bøvet at gentage fodbold: Ja, jeg er interesseret i fodbold. Altså bruger vi "det" til at erstatte "i fodbold" med]

Tu t'intéresses au football ?
Oui, je m'y intéresse beaucoup.

Reglen for brug af 'y' eller 'en' er:

1) Y erstatter à, dans og en + styrelse.
2) EN erstatter de og d' + styrelse.

"Styrelse" er sådan et fint ord, der bare betyder "det, som kommer efter".

Skal der så bruges Y eller EN - i den sætning, du skal oversætte?

- - -

Sincèrement Thomas


Skriv et svar til: Hvordan oversættes "der" i denne sætning til fransk?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.