Azofarvestoffer

Azofarvestofferne har det tilfælles, at de har N=N dobbeltbindinger. Karakteristisk for dobbeltbindinger (og tripelbindinger for den sags skyld) er at de har det man kaldes π eletroner (noget over c-niveau, men dette er forklaringen :)). Når man sender lys ind på et azofarvestof vil lysets energi excitere disse π elektroner op i en højere energitilstand (stoffet har absorberet lyset). Når elektronerne igen hopper ned i deres oprindelige tilstand, vil de udsende fotoner som er den farve man ser i stoffet.

Så altså: Azofarvestoffer har en speciel funktionel gruppe (N=N bindingen), hvis elektroner har specielle egenskaber hvad angår absorption af lys, hvorved azofarvestoffet får din farve :)

Så det er ikke fordi at azofarvestoffer har 8 dobeltbindinger (jeg ved ikke hvor mange de har), som ellers normalt er anledning til et farvestofs farve?

Hvis farvestoffet udover N=N bindingen som karakteriserer azofarvestoffer også indeholder dobbeltbindinger (især konjugerede dobbeltbindinger), så vil de uden tvivl bidrage til farvestoffets farve (igen pga. π elektroner som er delokaliserede i det konjugerede tilfælde). Prøv at se på nedenstående azofarvestof som er gult;

Her har du N=N bindingen (som igen er påkrævet, hvis der er tale om et azofarvestof). Denne N=N binding er konjugeret med de to aromatiske ringe som hver indeholder 6 delokaliserede π elektroner. Al denne konjugering bidrager til, at stoffet absorberer ved højere bølgelængder (altså lavere energier), hvorfor stoffet bliver gult.

Mange funktionelle grupper bidrager til, hvordan et stof absorberer elektromagnetisk stråling og aromatiske ringe og N=N bindingen vist ovenfor er bare et enkelt eksempel ud af uendeligt mange.
F.eks. ændrer nitrogrupper, tripelbindinger, carbonylgrupper, amider osv. osv., hvordan stoffer absorberer stråling. For at forstå dette skal man ind på noget orbitalteori og fysisk kemi og det er noget langhåret :)