Kemi

Blynitrat og kaliumchromat

05. marts 2017 af lailakk - Niveau: B-niveau

Hej alle

Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal svare på nedstående spørgsmål, da jeg ikke forstår det.

Hvordan er blynitrat og kaliumchromat giftigt, og hvordan kan det være at man ikke må arbejde med disse stoffer på danske gymnasier? Hvor giftige er de 2 stoffer? Skriv hvilke farepictogrammer der er for de to stoffer, og kig efter P- og H-sætninger (Precaution og Hazard). 

Hvad er Precaution og Hazard og farepictogrammer? Og hvordan ved jeg hvor giftige de 2 stoffer er?


Brugbart svar (1)

Svar #1
06. marts 2017 af ChemistryIsKey

P- og H-sætninger har overtaget de gamle R- og S-sætninger (Risiko og Sikkerhed).

Det er sætninger som klassificerer forskellige molekyler alt efter hvilke forbehold man skal tage, hvordan man skal håndtere dem, hvor farlige de er (og på hvilken måde de er farlige) og ofte også hvordan du skal smide stoffet ud på en forsvarlig måde. Et eksempel på en sætning kunne være: "Farlig ved intagelse/indånding", "Kan skade det ufødte barn" og "Undgå udledning til miljøet" osv. osv.

En ok dansk hjemmeside til at finde P- og H-sætninger er Kiros, men har visse mangler, f.eks. er det sjældent præcis den koncentration man leder efter og de mangler vist også en del stoffer. Men den er god til de mest anvendte ting og fedt den er på dansk.

Hvis du virkelig skal grave dybt omkring stoffernes sikkerhedsinstrukser, vil jeg anbefale følgende;

http://www.msds.com/     (Man skal dog oprette en gratis bruger)

http://www.sigmaaldrich.com/     (Ikke så mange detaljer som linket ovenfor, men fin)

Piktogrammer er grafiske repræsentationer, som skal gøre det meget tilgængeligt at se overordnede farer ved et givent stof. Der er vist omkring 10, hvor figurerne repræsenterer forskellige farer. F.eks. betyder den døende fisk og træ, at stoffet er farligt v. udledning til miljøet.

Du kan se alle piktogrammerne hér.

Desuden er en oversigt over alle P- og H-sætningerne hér.

Vha. Kiros kan jeg se, at bly(II)nitrat (som rent stof) har følgende P- og H-sætninger:

     H272-H302-H332-H360Df-H373-H410

     P201-P210-P220-P308 + P313-P273-P501

Desuden har bly(II)nitrat 4 farepiktrogrammer.

Se om du selv kan finde kaliumchromat :)


Skriv et svar til: Blynitrat og kaliumchromat

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.