Kemi

Spektrofotometri

19. april 2017 af grahamcracker (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej,

Når man laver spektrofotometri med en standardkurve, og skal bruge standardkurvens ligning y=ax+b til at bestemme et stofs koncentrationen ud fra absorbansen... hvad betyder de enkelte elementer i ligningen så? y svarer jo til absorbans og x til koncentrationen, men har a og b egentlige betydninger ud over hældning og skæring med y? og har de enheder?


Brugbart svar (2)

Svar #1
19. april 2017 af 321bj (Slettet)

a er den molare ekstinktionskoefficient, som er hældningen på grafen, og den skrives ελ

b skal gerne være lig med 0, da der ikke bør være en absorbans, når der ikke er nogen koncentration af stoffet i en opløsning. Men det er den ikke altid, så b er egentlig bare absorbansen for stoffet, når x = 0


Brugbart svar (1)

Svar #2
19. april 2017 af 321bj (Slettet)

ekstinktionskoefficienten har enheden cm-1*M-1 (når kuvettelængde 1 cm)

og b er enhedsløs da det er en absorbans hvor x = 0


Brugbart svar (0)

Svar #3
19. april 2017 af AngelOneOne

Hej,

Nej - Formlen y=ax+b kan omsættes til en sætning der siger: "Absorbansen er lig med hældningen gange koncentrationen plus absorbansen for skæringspunktet med y-aksen". a og b er enhedsløse.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Brugbart svar (0)

Svar #4
19. april 2017 af AngelOneOne

Hej,

Sorry - #2 har ret i forhold til a og enhed, beklager.

Det er dog gældende at a er en intrinsisk egenskab - Intrinsisk, betyder en indre egenskab og det er en egenskab ved et system eller af et materiale i sig selv. Den er uafhængig af, hvor meget af materialet er til stede og er uafhængig af formen af materialet, f,eks, et stort stykke eller en samling af små stykekr (derfor er det også en konstant når den anvendes ved f.eks. en standardkurve). Intrinsiske egenskaber afhænger hovedsagelig af den kemiske sammensætning eller struktur af materialet.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: Spektrofotometri

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.