Matematik
Hvordan er det lige med den nulregel?
Jeg har denne opgave om nulreglen, men jeg har ikke endnu haft succes med at gennemskue den, ej heller i min bog. Jeg er med på at det hele kan sættes lige nul, men... Hvad så? Kan nogen fortælle mig den helt præcise måde at bruge den på?
Svar #1
24. september 2017 af StoreNord
I a) kan funktionen, som er et produkt af 3 faktorer, være 0 , hvis bare een af faktorerne er 0 . Dvs, faktoren 3 eller faktoren (x-2) eller faktoren (x+3).
Det første sker aldrig. Det andet sker hvis x=2 . Det tredje sker hvis x=-3.
Funktionen har altså 2 nulpunkter: x=2 og x=-3
Svar #2
24. september 2017 af anjakorsager (Slettet)
Jeg er faktisk med på hvordan du mener, men så alligevel ikke, hvordan ville du sætte det op hvis word mat skal regne den? opgaverne handler nemlig om kendskab til programmets funktioner
Svar #3
24. september 2017 af StoreNord
Så må jeg desværre henvise dig til nogle Word Mat brugere.
Selv bruger jeg kun gratis-programmer og Ubuntu Linux. :)
--Men hør, nul-reglen har da ikke noget at gøre med et program at gøre. Det er da noget man gør på papir med blyant.
Svar #4
24. september 2017 af fosfor (Slettet)
Hvis det er et krav at word mat skal bruges, så må du for fx.
f(x) = 3 (x-2) (x+3).
lade word mat løse de ligninger, der fremkommer ved at sætte 0 lig hver faktor fra forskriften, dvs.
0 = 3
0 = (x-2)
0 = (x+3)
som så giver at rødderne er x=2 og x=-3.
Skriv et svar til: Hvordan er det lige med den nulregel?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
