Erhvervsret

Fuldmagter - Opgave

27. september 2017 af Peter1998 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej

Opgave:
 

Linda er ejer af en dejlig stor motorbåd, som hun har sejlet meget med. Hun møder Magnus og de skal snart giftes. De køber en lille landejendom. De erkender nu, at de ikke kommer ud at sejle så meget og vil derfor sælge motorbåden. De har meget travlt med at modernisere landejendommen og vælger derfor at få deres ven Rikke til at sælge motorbåden for dem. De aftaler med Rikke, at de skal have mindst kr. 250.000 for motorbåden. Samtidig udarbejder de et dokument, hvor der står følgende:

Linda giver herved Rikke fuldmagt til at sælge den mig tilhørende motorbåd. Mærket Albin 25, årgang 2010 ved navn Hjalte.

Underskrevet af Linda

Rikke gør hvad hun kan, og ved også at Linda gerne vil af med båden så hurtigt som  muligt, da der skal bruges penge til moderniseringen af landejendommen.

En af Rikkes medstuderende Philip har længe talt om køb af en motorbåd, så hun tager kontakt med ham. Philip har hele sin barndom opholdt sig meget i Rungsted havn og været interesseret i motorbåde. Philip meddeler, at han gerne vil købe båden for kr. 220.000. Rikke slår til, da kr. 30.000 vel ikke kan betyde så meget samlet set.

Linda vil ikke sælge til Philip og siger, at hun ikke er bundet af aftalen, da det var aftalt med Rikke, at hun minimum skulle have kr. 250.000.

Hvem af parterne har ret? Begrund svaret.

Er det ikke rigtigt, at det er en fuldmagt uden særlige kendetegn, da Phillip ikke kender til fuldmagten. Eller hvad?

Og hvem bliver så bundet?

Tak på forhånd!


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. september 2017 af Justitia

Årrrrh en rigtig lille hyggelig opgave :) 

Har du selv noget bud? 


Svar #2
27. september 2017 af Peter1998 (Slettet)

Altså det der forvirrer mig er, at der er en skriftlig fuldmagt. Og plejer en fuldmagt uden særligt kendetegn ikke at være mundtlig? Eller det behøver den måske ikke? 

Men hvis der ikke er noget særligt kendetegn, vil jeg tro, at det er Rikke, der bliver erstatningsersvarlig, da hun har handlet uden for legimitationen og bemyndigelsen.

Men jeg er stadig meget i tvivl og en smule på bar bund lige her, fordi jeg synes der er et eller andet, jeg har overset. 

Men kan du hjælpe mig da? :D


Brugbart svar (0)

Svar #3
27. september 2017 af Justitia

En fuldmagt kan både gives mundtlig og skriftlig. 

Har hun handlet uden for legitimation? (forklar hvorfor)

 


Brugbart svar (0)

Svar #4
27. september 2017 af Justitia

For det første: Der sondres mellem to typer fuldmagt <fuldmagt uden særlig tilværelse> og <fuldmagt med særlig tilværelse>. Der sondres mellem disse to typer for fuldmagt for at beskytte tredjemand. Hans beskyttelse afhænger af, hvilken en af disse to typer for fuldmagt der er tale om. 

En fuldmagt med særlig tilværelse, vil både bestå af legitimation og bemyndigelse. Legitimationen angiver den den synlige ramme. Begyndigelsen handler om hvor langt fuldmagten rækker. 

1) Er der en bindende aftale?
2) Hvad går den ud på?
3) Er fuldmagten med eller uden særlig tilværelse?
     - Her skal du så finde ud af hvilken bestemmelse, vi er over i. 
4) Hvad betyder dette?
5) Så kommer du til jus: "Det følger af AFTL § X" --> dernæst kobler du faktum på.
6) Konklusion
 


Brugbart svar (0)

Svar #5
27. september 2017 af Justitia

Det er strukturen.


Svar #6
27. september 2017 af Peter1998 (Slettet)

Bemyndigelse og legimitation er jo altid sammenfaldende i situationer med en fuldmagt uden særlige kendetegn. 

Men som sagt, er jeg stadig i tvivl om fuldmagten er med eller uden særlige kendetegn? 

Men er legimitationen så dét, at Linda har givet Rikke lov til at sælge motorbåden? Og er bemyndigelsen, at hun skal sælge den til min. 250.000 kr.? Hvis det er det, så er der vel et særligt kendetegn?

Og hvilken slags fuldmagt er det så? Og hvem er så bundet? 

Jeg synes godt det kan være lidt indviklet, nemlig :)


Brugbart svar (0)

Svar #7
27. september 2017 af Justitia

Jeg laver ikke opgaven for dig :)

Men er legimitationen så dét, at Linda har givet Rikke lov til at sælge motorbåden? Og er bemyndigelsen, at hun skal sælge den til min. 250.000 kr.? Hvis det er det, så er der vel et særligt kendetegn?

Korrekt. 


Brugbart svar (0)

Svar #8
27. september 2017 af Justitia

Vis mig hvordan du sætter opgaven op.... Jeg skal nok komme med konstruktiv kritik.


Svar #9
27. september 2017 af Peter1998 (Slettet)

.


Svar #10
27. september 2017 af Peter1998 (Slettet)

Hvad er rigtigt og forkert?


Brugbart svar (0)

Svar #11
27. september 2017 af Justitia

Ok, hvis jeg var din underviser, så ville jeg give "4" for den præsentation. 


Svar #12
27. september 2017 af Peter1998 (Slettet)

Okay. Men det kan jeg ikke bruge til så meget. :)

Hvorfor er det dårligt præsenteret?


Brugbart svar (0)

Svar #13
27. september 2017 af Justitia

Men det er virkelig en "ringe" besvarelse. Den kan godt give 02 - men regn med et lille 4-tal. 


Svar #14
27. september 2017 af Peter1998 (Slettet)

Skriver lige en pb til dig


Brugbart svar (0)

Svar #15
27. september 2017 af Justitia

Bare skriv her...

 


Brugbart svar (0)

Svar #16
03. oktober 2017 af gestuz2 (Slettet)

Mine overvejelser..

Der er givet bemyndigelse af Linda til Rikke i form af en intern instruks om at sælge motorbåden til mindst 250.000 kr. Rikke har fuldmagt til at måtte sælge båden og bemyndigelse til at sælge den til mindst 250.000 kr.

Rikke sælger derfor båden udenfor sin bemyndigelse, men inden for fuldmagten.

Her skal køberens, Philips gode tro beskyttes jf. Aftaleloven § 11, stk. 1.

Da Philip ikke kender bemyndigelsen i det indre forhold mellem Linda og Rikke, er Linda bundet af handlen og skal sælge motorbåden til Philip til 230.000 kr. 


Brugbart svar (0)

Svar #17
03. oktober 2017 af Justitia

Det er bedre. Men i begge overser en væsentlig diskussion.


Brugbart svar (0)

Svar #18
03. oktober 2017 af Justitia

Om nogle dage vil jeg lægge min besvarelse ind af opgaven.

 


Brugbart svar (0)

Svar #19
03. oktober 2017 af gestuz2 (Slettet)

Tak Justitia - følger lige med :-)


Brugbart svar (0)

Svar #20
03. oktober 2017 af Justitia

Gestuzz2, måske du vil prøve selv :)?

Jeg kan sige i mangler begge at inddrage fire væsentlige bestemmelser. 


Forrige 1 2 Næste

Der er 26 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.