udbud, efterspørgsmål og prisdannelse

fv Udbud og efterspørgsel bestemmer prisen Hvorfor koster en vare det, den koster? På den ene side siger man jo ofte, at "prisen er bestemt af udbud og efterspørgsel”. Hvis efterspørgslen efter varen stiger, presser det prisen op. Men hvis efterspørgslen omvendt falder, vil prisen gå ned. Hvis udbuddet af varen stiger, vil det til gengæld presse prisen ned. Men hvis det omvendt falder, vil det få prisen til at gå op. På den anden side kan man også fremføre, at "en vares pris afspejler, hvad det koster at producere den”. Når en vare skal fremstilles, er der brug for en vis mængde råvarer eller halvfabrikata, en vis mængde arbejdskraft, en maskine til at forarbejde råvarerne og en bygning til at udføre arbejdet i. Det koster alt sammen. Summen af de enkelte omkostninger udgør tilsammen de samlede omkostninger i forbindelse med fremstillingen af den pågældende vare. Som regel vil producenten derudover tage sig betalt med en profitmargin for bl.a. at påtage sig besværet og risikoen ved at igangsætte produktionen. Det kunne jo være, nogle af varerne alligevel ikke kunne sælges. Hvordan hænger ovenstående sammen?  Tilsyneladende er der tale om to udsagn, der strider mod hinanden. Men det er ikke tilfældet.  De to udsagn udtrykker blot to forskellige aspekter af prisdannelsen.  Såvel udbuddet som efterspørgslen afhænger af prisen på varen. Det vises traditionelt som i figur 1.1, hvor udbuddet og efterspørgslen efter varen er angivet ved to kurver. Kurverne viser mængden af varen, der ønskes henholdsvis solgt eller købt - opgjort i antal styk - ved forskellige priser på varen. Efterspørgslen efter varen er en funktion af prisen. Denne funktion betegnes ofte med d = D(p), hvor D er taget fra engelsk "demand". Figur 1.1: Udbud, efterspørgsel og ligevægt   Det er i det følgende mest hensigtsmæssigt at forestille sig efterspørgeren som en forbruger, selvom mange virksomheder jo også efterspørger varer (råvarer, hjælpemidler, maskiner, bygninger, arbejdskraft mv.). Efterspørgselskurven udtrykker dermed forbrugernes vilje til at købe varen til den pågældende pris. Når prisen er lav, er der mange villige købere, og omvendt. Udbuddet af varen er også en funktion af prisen, s = S(p), hvor S er taget fra engelsk "supply". Vi vil i det følgende tænke på udbyderen som en virksomhed, selvom husholdningerne f.eks. også udbyder arbejdskraft. Udbudskurven udtrykker dermed virksomhedernes villighed til at sælge varen til den pågældende pris. Den udtrykker dermed også, hvad det koster at producere varen, da det er afgørende for, om virksomhederne vil producere til den pågældende pris. Når prisen er høj, er der mange villige udbydere, og omvendt. Begge kurver udtrykker en mængde af varen som funktion af prisen på varen. Figuren er tegnet således, at efterspørgslen efter varen falder med stigende pris. Det gælder næsten altid. Det forholder sig omvendt med udbuddet. Udbuddet af varen stiger, når prisen på varen stiger. Det er også langt det mest almindelige, men dog ikke altid tilfældet. 

OPGAVEN HEDDER:

Firmaet beder jer starte med kort at redegøre for den teori, I benytter til jeres undersøgelse. Læs derfor først artiklen "Udbud og efterspørgsel".

Nedenstående spørgsmål kan hjælpe jer lidt på vej:

a)       Forklar, hvorfor udbudsfunktionen S(p) ser ud, som den gør. Hvorfor er den voksende?

Hvad betyder S(0)?

Hvad er den grafiske betydning af S(0)?

b)      Samme spørgsmål med efterspørgselsfunktionen, D(p). Hvorfor ser den ud, som den gør?

Hvorfor er D(p) aftagende?

Hvad er D(0)? og hvad er den grafiske betydning af dette?

c)       Hvor realistisk er det, at S(p) og D(p) er rette linjer?

Hvis I ikke mener, det er realistisk, kom med bud på, hvorfor vi antager det alligevel.

d)      Hvad sker der i det punkt, hvor de to linjer skærer hinanden?