Elektromagnetisk stråling

se  https://media.studieportalen.dk/forums/files/1781666.png eller mindre udførlig på dansk https://da.wikipedia.org/wiki/Elektromagnetisk_str%C3%A5ling

Jeg tager det i blandet orden:

Energien af fotonen bestemmer, hvilken form for stråling, der er tale om. Det er udelukkende en inddelig, vi menesker har lavet, fordi den er praktisk. I den laveste ende er radiobølger. Ved stigende energi går de over i infrarødt lys, synligt lys, ultraviolet lys, Röntgenstråling og gamma stråling. Inddelingen hænger sammen med det udstyr, man benytter til at arbejde med dem. Radiobølger udsendes og detekteres med rør-eller transistorforstærkere og antenner. Infrarødt, synligt og ultraviolet lys udsendes fra forskellige stoffer og detekteres med fotodetektorer, der kan omdanne lyset til elektriske signaler. Opdelingen mellem dem hænger sammen vor evne til at detektere dem med øjnene. Röntgenstråling fremkommer ved bombardement af metaloverflader med energirige elektroner, mens gammastråling fremkommer ved kerneprocesser i atomerne.

Alfa, beta og gammastråling fremkommer ved processer i atomkerner. Gammastråling fremkemmer ved overgange mellem kernepartiklers baner inde i kernen, omtrent som elektronerne har overgang mellem deres baner.

Lymanserien og de andre serier, der omtales i forbindelse med brint, kan optræde i forbindelse med tilsvarende overbange i en gruppe ioner, der har det til fælles, at der kun er en enkelt elektron tilbage: H, He⁺, F²⁺, ... Dog vil serierne være forskudt, fordi kerneladningerne er større.

I solen er der så varmt, at atomerne er ioniserede og danner sammen med elektronerne en plasma. Her er der ingen elektronbaner. Elektronerne udsender lys ved sammenstød. Da sammenstøddene sker tilfældigt, vil fotonenergierne variere stærkt.

Elektroner kan spontant hoppe til baner med lavere energi. Hvis en elektron rammes af en foton, der har samme energi som elektronen kan vinde ved at springe til en lavere bane, kan det også udløse springet, og der udsendes en foton identisk med den, der udløste springet. Hvis fotonen har en energi, der passer med energiforøgelsen ved spring til en højerliggende bane, kan elektronen springe der op og samtidig absorbere fotonen.