Dansk

Sætningsled i følgende sætninger...

25. oktober 2017 af PhilipN - Niveau: C-niveau

Hej allesammen!

Jeg sidder og grubler over nogle af ledene i disse sætninger. Er der en, som kan hjælpe?

Sætningerne er som følgende:

Sætning 1:

"I krigens andet år lokker Hannibal Flaminius, den romerske fører, ind i et baghold."

Det eneste led jeg mangler her er (Den romerske fører)

Sætning 2:

"Senere på aftenen var de søde 1g'ere blevet verbalt overfaldet af en fuld stodder"

Er godt klar over at Senere på aftenen er adverbialled, at Var blevet er verballed og at De søde 1g'ere er subjektet, men resten kan jeg ikke hitte ud af...

Vil blive lykkelig for hjælp - og en forklaring på det :)


Svar #1
25. oktober 2017 af PhilipN

Edit:

Jeg har muligvis løst den første sætning, men sætning 2 er jeg stadig lost ved.

Kan det være rigtigt, at "Den romerske fører" er et objektsprædikat, da det jo beskriver det direkte objekt "Flaminius"


Brugbart svar (1)

Svar #2
26. oktober 2017 af Stygotius

Sætning 1: Der er tale om en såkaldt "apposition"  (et navnetillæg). Det er et led som oplyser noget yderligere om det led der står lige før det, og som er adskilt fra det ved et  komma.

Andre eks. H.C.Andersen, den store digter, døde i 1875.

                  Jens Otto Krag, den kendte poliltiker, blev statsminister i 1962.

                  John Quincy Adams, amerikansk diplomat og præsident, blev født i 1825.

                  Flaminius, den romerske fører,.......

Sætning 2: Der er her tale om en passiv sætning, hvor verballeddet er "var blevet overfaldet", og hvor  "af en fuld stodder" er et adverbial, bestående af et præpositionsled, der fungerer som en såkaldt "agens", -et led der indholdsmæssigt udtrykker subjektet.


Brugbart svar (1)

Svar #3
26. oktober 2017 af Stygotius

P.S.

Man kan godt forstå  at du mente at det omtalte led er et objektsprædikativ, men der er jo ikke sket en forandring af objektet p.gr.af den handling der ligger i verballeddet, så den går desværre ikke, -selv om det alligevel absolut er et godt forsøg.

Et  objektsprædikativ har du i "Hun kaldte mig et fjols"  eller i

                                               "Han gjorde hende rigtig vred"   eller i

                                               "Han sled sine skosåler tynde"


Svar #4
26. oktober 2017 af PhilipN

Tusind tak!

Er virkelig taknemlig for din hjælp!


Brugbart svar (0)

Svar #5
26. oktober 2017 af Stygotius

-selv tak; husk nu at det ikke  hedder "subjektsprædikat" og "objektsprædikat", men  "subjeksprædikativ" og "objektsprædikativ". En sætnings prædikat er noget helt andet.


Brugbart svar (0)

Svar #6
27. oktober 2017 af Historiedansk (Slettet)

romerske fører, genstandsled


Skriv et svar til: Sætningsled i følgende sætninger...

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.