IT

Hvad for et programmerings sprog bliver bedst betalt?

21. november 2017 af inaktiv - Niveau: 8. klasse

Hej, jeg har overvejet at blive en programmør og jeg vil helst gå efter at lære det højeste betalte sprog. Jeg søgte på det og google sagde at det var Java, men jeg tvivler lidt på det, så jeg vil bare gerne vide hvilket et der bliver højest betalt.


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. november 2017 af AngelOneOne

Hej,

Som med så meget andet, er betaling for viden om bestemte emner eller bestemte programmeringssprog, bestemt af udbud og efterspørgsel. Hvad der er i høj kurs i dag, er ikke nødvendigvis det samme, som er i høj kurs om et år eller om fem år. Et eksempel fra virkeligheden var ved overgangen til år 2000. Der kunne programmører der kunne programmere i sproget Cobol, pludselig score skyhøje lønninger, fordi der var (eller måske kunne opstå) meget kritiske problemer i mange systemer i bl.a. bank- og finansverdnen og i militære systemer.

Hvis du f.eks. vælger Java, udfra den formodning at dem der kan Java i dag får høje lønninger, så kan der jo ske det, at man samlet set, beslutter at gå væk fra Java, og så står du der med håret i postkassen.

Hvad der giver god løn i morgen, er det kun folk med krystalkugler der kan forudsige.

Et andet råd - Lad være med at vælge en uddannelse ud fra hvad man tjener som eneste parameter. Hvis ikke du trives med det som jobbet tilbyder, er det en ringe trøst at det er godt betalt. Hvis alle blot valgte ud fra løn, ville vi have hundredetusindevis af læger, tandlæger, dyrlæger osv., og størstedelen ville så alligevel ikke arbejde som det de var uddannet til. Omvendt, ville vi så ikke have nogle til at uddanne børn i folkeskolerne, for der var ingen der gad studere til skolelærer. Vælg i stedet at beskæftige dig med noget der oprigtigt interesserer dig, hvis muligt. Så kan det godt være at du ikke tjener en million eller mere om året, tilgængæld er du glad for det du laver.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Brugbart svar (0)

Svar #2
21. november 2017 af DenGodeJose (Slettet)

Der er rigtig mange penge i de fleste programmeringssprog. Det kommer også an på om du er til webprogrammering eller programming af store, tunge programmer til computeren. Jeg har selv en ven lige nu som tjener kassen på webprogrammering. Han specialiserer sig i PHP, hvilket er kæmpe stort lige nu da så mange hjemmesider kører på WordPress. :)


Brugbart svar (0)

Svar #3
21. november 2017 af Eksperimentalfysikeren

Valg af programmerinssprog er ikke så vigtigt. Det er grundteknikkerne, der er det væsentlige. Sprogene kan inddeles i nogle få klasser, hvor de forskellige sprog i samme klasse kan stort set det samme, det er blot forskellige måder at skrive det samme på. F.eks. kan man i Algol pakke flere sætninger sammen ved hjælp af begin..end, mens man gør det samme i C med {..}. Har man lært et af sprogene i en klasse og skal bruge et andet i samme klasse, kan man hurtigt komme i gang, man skal bare finde ud af, hvad tingene hedder i det nye sprog, og så er der nogle få andre ting, så er man i gang igen.

Algol, Pascal og C er procedurale sprog. I disse sprog opbygger man procedurer og funktioner, der løser delopgaver, og sammensætter dem til programmer. I dag bruges stort set udelukkende C.

En mere moderne klasse er de objektorienterede sprog Eiffel, C++, Java,  og så vidt jeg ved PHP og Pyton. I disse sprog opbygger man objekter, hvor hvert objekt indeholder nogle data og tilhørende funktioner.

Et sprog, der er værd at sætte sig ind i, er SQL, der benyttes til kommunikation med databaser. Det ser ikke ud til, at der er en afløser på vej, blandt andet fordi der er ret vanskeligt at skrive en SQL-fortolker.

Uanset, hvilket sprog, man anvender, bør man benytte en designteknik, der er uafhængig af sproget. Til objektorienterede sprog findes udviklingsprogrammer, der kan hjælpe med designet.


Brugbart svar (0)

Svar #4
21. november 2017 af B4 (Slettet)

Hvis du kan et specielt sprog, der enten ikke er så udbredt længere eller er meget specialiseret, kan du være heldig at få et meget godt betalt job, men du kan også risikere at skulle lede længere efter det. Du kan også blive godt betalt ved at have en stor viden omkring de sprog, du udvikler i. Jeg var engang til en jobsamtale, hvor emnet faldt på PHP, og det mente chefen ikke, der var penge i, fordi alle kendte en, der kunne programmere i det, og firmaet derfor ikke ville få nok arbejde, men med DenGodeJose's eksempel kan du se, at du kan score kassen gennem lidt af hvert. Det handler ikke kun om sproget.

Du skal ikke regne med kun at lære et sprog i din karriere. Du kan sagtens komme gennem et par stykker under dine eventuelle studier og flere gennem dit arbejde. Jeg vil forslå dig at lære et udbredt moderne sprog for at sikre dig en god chance for job til at starte med. Java eller C# vil være en god start. Derefter kan du altid prøve dig frem med andre sprog.

Hvis du vil se hvilke sprog, der er mest udbredt, kan du evt. se listen hos TIOBE. Den er ikke præcis, men den giver en god ide om det. https://www.tiobe.com/tiobe-index/


Skriv et svar til: Hvad for et programmerings sprog bliver bedst betalt?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.