Studievejledning

6 A-fag

25. november 2017 af anonym0012 (Slettet)

Hej

Jeg har tænkt rigtig meget omkring 6 A-fag, jeg tænker at fagene er  Dansk A, Historie A ( som er et krav på STX) Fysik A, Kemi A, Matematik A og Engelsk A

Jeg ville spørge nogle, som har prøvet det, hvordan var det angående med afleveringer og lektier. Jeg er godt klar over, at arbejdsbyrden er meget stor, men jeg vil gerne høre erfaringer omkring det, og selvfølgelig om det er muligt.


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. november 2017 af Jegvedingenting

Hvis du har fulgt godt med på 1. og 2. år, så er A niveau ikke svært.

Så, om 6 a fag er en god ide kommer an på dine evner og hvor godt du følger med i timerne. Fordi hvis du har huller i din viden fra 1. og 2. år, så vil a fagene pludselig virke uoverskuelige.


Brugbart svar (0)

Svar #2
25. november 2017 af Smut1

Inden du tænker for meget over det, så find ud af hvilke fag, der er mulighed for, at du kan få. Det er altid noget af et større puslespil at få skemaerne til at gå op.


Brugbart svar (1)

Svar #3
25. november 2017 af Weeke (Slettet)

Nu bliver jeg lidt nysgerrig, for hvad mener man, om at skemaet ikke kommer til at gå op. Betyder det ikke, at man går længere tid i skole end ens kammerater.

Brugbart svar (0)

Svar #4
26. november 2017 af Smut1

På en normal skole, ville du skulle følge fagene samtidigt med dine klassekammerater, hvilket kan blive vanskeligt, idet det snarere er reglen end undtagelsen at fagene overlapper.

Jeg vil ikke sætte begrænsninger for, hvad der er muligt, idet jeg ikke kender din skole, din økonomi og dit mentale overskud.


Brugbart svar (1)

Svar #5
26. november 2017 af Weeke (Slettet)

Nåå, på den måde, men jeg tænker, kan man ikke læse et fag op som fjernundervisning, imens man går på gymnasiet?


Brugbart svar (0)

Svar #6
26. november 2017 af Smut1

Der må jeg simpelthen melde pas. Jeg fik på et tidspunkt lov til at læse et ekstra a-niveaufag som fjernundervisning, men jeg er samtidig af den overbevisning, at de fleste skoler vil afslå ideen… Om ikke andet risikerer man jo, at eleven bliver for glad for fjernundervisningen og dropper ud ;)


Brugbart svar (0)

Svar #7
26. november 2017 af Smut1

PS Jeg kom lige i tanke om, at det vist kun er i ganske særlige tilfælde, at gymnasiet har lov til at henvise til andre uddannelsesinstitutioner.


Brugbart svar (0)

Svar #8
26. november 2017 af Tqooa

Jeg går selv i 3. g og har 6 A-fag i år  - de samme fag som du overvejer, blot biotek A i stedet for engelsk A.
Jeg vil sige, at du skal overveje det grundigt - det kommer selvfølgelig også an på, hvad dit ambitionsniveau er, men det er min oplevelse, at det godt kan være svært at nå det hele. I mit tilfælde har det fx betydet, at jeg kun har været til en fest i år og lavet noget socialt med folk udover min familie en enkelt gang.
Det er ikke umuligt, men det kan være frustrerende, særligt når mange aflevering (fx er der 85 elevtimer i fysik og ligeså mange i kemi) og forløbsprøver ligger oveni hinanden. Så kan man godt få følelsen af ikke at kunne nå ordentligt til bunds i det hele - har det særligt sådan i fysik og matematik.

Når det så er sagt, så føler jeg også, at man lærer meget, samt at fagene nogle gange suplerer hinanden godt. Og så kan man jo gange med lækre 1,06 bagefter ;)

Vil sige, at du skal overveje det godt, og hvis dit niveau i nogle af fagene allerede nu er under det, du gerne ser til eksamen, så vil jeg ikke anbefale det.
 

PS. du bliver nok rigtig god til at aflevere for sent ;)


Brugbart svar (0)

Svar #9
26. november 2017 af anonym0013

Hej alle

Jeg glemte adgangskoden til den første bruger, jeg oprettede. Derfor har jeg lige hurtigt lavet en ny bruger.

#8 Hvor lang er skoledagen? Jeg kunne forestille mig, at jeg selvfølgelig skal gå længere tid i skole end mine kammerater, og hvor mange afleveringer er der cirka om ugen?


Brugbart svar (0)

Svar #10
27. november 2017 af Tqooa

Det er ikke som sådan skoledagens længde, der er det slemme - tror endda min er kortere end i 1.g i gennemsnit. Men har måske 2,5-3 moduler mere om ugen end dem, der har 4 A-fag.
Det slemme er afleveringer og lektier. Jeg er i hvert tilfælde blevet anderledes tætte venner med de små timer på den konto, haha. Indtil videre har jeg afleveret 48 ting i år - af i gennemsnit omkring 3 elevtimer (nogle af dem har været på klassen med 0 elevtimer). Har 180 elevtimer mere end nogle af de andre har i år.

Tænk dig godt om! Jeg har har ikke fortrudt, men jeg er godt nok heller ikke sikker på, at jeg vil anbefale det.

Hvorfor vil du have alle de fag? :)


Brugbart svar (0)

Svar #11
27. november 2017 af anonym0013

Ja, men det er også noget jeg har overvejet rigtig længe, om jeg skulle gøre, men jeg synes på den anden side, at det vil være nederen, at jeg tog en beslutning, uden og høre andre folks erfaringer omkring dette. 
Årsagen til, at jeg vil have alle disse fag har meget med interessen at gøre. Jeg brænder virkelig for netop disse fag, og af den baggrund ikke kan vælge imellem, da jeg synes, at de er spændende på hver deres måde. :-))
Men når man har 6 a-fag, er det så overhovedet muligt, at gå til fritidsaktiviter eller bare have et fritidsjob?


Brugbart svar (0)

Svar #12
27. november 2017 af guzbak

Husk at skemaet også skal passe sammen :)

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Brugbart svar (0)

Svar #13
21. december 2017 af anonym0013

Tusind tak allesammen for jeres svar, det har givet mere at tænke over, om jeg skal tage 6 a-fag eller ej.


Skriv et svar til: 6 A-fag

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.