Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

Vurdering i SRP? Er det en diskussion?

11. december 2017 af frederasmussen

Jeg er i gang med SRP, hvor jeg i Eng (A) / Samf (B) skal vurdere, hvilke forklaringer, der er på, at Trump blev præsident (og inddrage to artikler)

Jeg har aldrig skrevet en vurdering før, og ved derfor ikke, hvordan det adskiller sig fra en diskussion?

Håber nogen kan hjælpe...


Brugbart svar (1)

Svar #1
11. december 2017 af emi123 (Slettet)

Følgende står i SRP-bogen på studienet: 

Diskutér...

En diskussion indebærer, at synspunkter fra forskellige kilder stilles op over for hinanden og kritisk vurderes på grundlag af nogle kriterier, som tydeligt angives. I nogle fag kan én af parterne evt. være dig selv, hvis diskussionen skal handle om noget, du selv har en opfattelse af og - vel at mærke - din opfattelse er relevant i sammenhængen.

Taksonomisk niveau: vurderende (bruge og producere viden).
Fremsæt argumenter/synspunkter for og imod et bestemt emne.
Argumenter for din holdning (hvis den er relevant), og sæt læseren ind i problemstillingen på saglig vis. Belys sagen objektivt – altså fra flere sider – hvorefter du argumenterer for din egen holdning til problemet.
Vær tekstnær.
Opstil forskellige muligheder.
Kom frem til en konklusion/sammenfatning efter diskussionen.
Beslut dig for, hvad argumenterne peger hen imod i forhold til de opstillede kriterier.

Vurdér... eller tag stilling til...

Taksonomisk niveau: vurderende (bruge og producere viden).
Stillingtagen til et emne eller en problemstilling, hvor det er vigtigt, at du meget præcist angiver, hvilke kriterier du lægger til grund for din vurdering.
F.eks. skal du nøje angive, hvilke særlige træk ved en tekst, der gør, at den passer til karakteristikken romantisk, eller hvilke elementer ved en lovgivning, der gør den effektiv eller ineffektiv.


Skriv et svar til: Vurdering i SRP? Er det en diskussion?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.