Fysik
udæmpede svinginger - srp
Hvor kan man se udæmpede svigninger i dagligdagen?
og er disse udæmpede svingninger: mekaniske, termiske eller elektroniske svingninger? Jeg har rpøvet at søge på nettet, men jeg kan ikke rigtig finde noget.
Svar #3
12. december 2017 af Mm98
Ja, jeg har lånt en masse bøger, men der er ikke rigtig noget der besvarer mit spørgsmål. Derfor tænkte jeg, at der måske var en fysiker, som kunne forklarer mig dette. :)
Svar #4
12. december 2017 af Anders521
Ifølge de bøger du har lånt, hvad er definitionen på udæmpede svingninger?
Svar #5
12. december 2017 af Mm98
Altså en svingning er udæmpet, idet der ikke er nogen friktion. Ligeledes siges det at en svingning er harmonisk, hvis stedfunktionen er en sinuskurve.
Derudover kan en udæmpet svingning blive ved med at svinge, hvorimod en dæmpet svingning lige så stille stopper med at svinge.
Måden jeg har lavet dette forsøg på var blot ved brug af én fjeder og ét lod.
Svar #6
12. december 2017 af ringstedLC
#0Hvor kan man se udæmpede svigninger i dagligdagen?
og er disse udæmpede svingninger: mekaniske, termiske eller elektroniske svingninger? Jeg har rpøvet at søge på nettet, men jeg kan ikke rigtig finde noget.
Da det ikke lige er til at komme uden om friktion i "dagligdagen", skal du nok lede meeeget længe efter totalt udæmpede svingninger. Men den mindst udæmpede svingning jeg kan komme i tanke om, er de tre på række ophængte kugler, hvor man løfter i en af siderne og slipper. Tænk over hvorfor den stopper...
Svar #7
12. december 2017 af Mm98
En udæmpede svingning kunne fx være en forlystelse eller en gynge.
Jeg vil rigtig gerne vide, om der er nogle af jer, der ved om denne svingning er mekanisk, termisk eller elektronisk?
Svar #8
12. december 2017 af ringstedLC
Gyngen er også et eksempel, dog er luftmodstanden større end ved kuglerne og friktionen i ophænget betyder også noget.
Begge ex. er selvsagt mekaniske. Termiske svingninger; hvis du tænker på de bevægelser som dannes af termodynamik, så er det også mekaniske svingninger. En elektronisk svingning dannes i elektriske svingningskredsløb og skal alle tilføres energi, altså dæmpet svingning.
Svar #9
13. december 2017 af Eksperimentalfysikeren
Der er flere steder, hvor man kompenserer for energitabet og derved opnår en udæmpet svingning i det mindste over en vis tid. Et eksempel er en orgelpibe, hvor luftstrømmen over labiatet forstærker svingningerne og derved kompenserer for energitabet.
I radiosendere er der et elektrisk kredsløb, der kan udføre harmoniske svingninger. Disse forstærkes og sendes tilbage til kredsløbet, så svingningerne holdes i gang. Kredsløbet kan være en spole i parallel med en kondensator, men ofte er det et stykke af en kvartskrystal anbragt mellem to kondensatorplader. Den første radiosender havde en buelampe som forstærker. En lysbue har et strømområde, hvor spændingsforskellen falder for stigende strømstyrke. Det virker som en negativ ohmsk modstand. Hvis man sætter den i serie med en spole og en kondensator, kan den kompensere for den modstand, der er i spolen, så det samlede kredsløb vekselstrømsmæsigt ser ud som en svingningskreds af en ideel kondensator og en ideel spole.
En tonegenerator består af et kredsløb, der bestemmer frekvensen, og en forstærker, der sender signalet tilbage til det frekvensbestemmende kredsløb.
Ved svag, men stabil vind, vil vinden frembringe bølger på åbne vandoverflader. Her vil vinden vedligeholde bølgerne, så de bliver udæmpede.
Svar #10
14. december 2017 af Mm98
#9Der er flere steder, hvor man kompenserer for energitabet og derved opnår en udæmpet svingning i det mindste over en vis tid. Et eksempel er en orgelpibe, hvor luftstrømmen over labiatet forstærker svingningerne og derved kompenserer for energitabet.
I radiosendere er der et elektrisk kredsløb, der kan udføre harmoniske svingninger. Disse forstærkes og sendes tilbage til kredsløbet, så svingningerne holdes i gang. Kredsløbet kan være en spole i parallel med en kondensator, men ofte er det et stykke af en kvartskrystal anbragt mellem to kondensatorplader. Den første radiosender havde en buelampe som forstærker. En lysbue har et strømområde, hvor spændingsforskellen falder for stigende strømstyrke. Det virker som en negativ ohmsk modstand. Hvis man sætter den i serie med en spole og en kondensator, kan den kompensere for den modstand, der er i spolen, så det samlede kredsløb vekselstrømsmæsigt ser ud som en svingningskreds af en ideel kondensator og en ideel spole.
En tonegenerator består af et kredsløb, der bestemmer frekvensen, og en forstærker, der sender signalet tilbage til det frekvensbestemmende kredsløb.
Ved svag, men stabil vind, vil vinden frembringe bølger på åbne vandoverflader. Her vil vinden vedligeholde bølgerne, så de bliver udæmpede.
Wow!! Nice!! tusind tak, så blev man også lidt klog på det :D!
Svar #11
14. december 2017 af Mm98
Kunne man også sige at eksemplet med bølgerne på stranden kunne ses i form af mekaniske svingninger?
Svar #12
15. december 2017 af Eksperimentalfysikeren
Ja, det kan man godt, men inde ved stranden er de ikke harmoniske. De forvrænges, når de kommer ind på lavt vand.
Skriv et svar til: udæmpede svinginger - srp
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.