Historie

2. Verdenskrig: Besættelsen

20. januar 2018 af Kamp1234 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Håber nogen kan hjælpe, 

Hvilken forskel er der på betydningen af ordene "forhandlingspolitik" og "samarbejdspolitik"? Hvorfor er sådan en lille forskel vigtig?

Tak på forhånd
 


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. januar 2018 af siav4000 (Slettet)

"Forhandling og/eller samarbejde?

Forhandlings- og samarbejdspolitikken betegner normalt staten Danmarks relation til besættelsesmagten under den tyske besættelse af Danmark. Begge ord bruges hyppigt hver for sig. Benyttet alene kendetegner "forhandlingspolitik" da typisk et positivt eller i hvert fald forstående syn på den danske politik over for besættelsesmagten. Bruges ordet "samarbejdspolitik" er det hyppigt for at lægge en politisk eller moralsk afstand til den danske politik. Dog har der i de senere år været en tendens til, at ordet "samarbejdspolitik" også bruges værdifrit.

Oprindeligt blev "samarbejdspolitik" brugt af de fire store politiske partier – Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre – om det samarbejde på Rigsdagen partierne imellem, som dannede parlamentarisk grundlag for regeringerne under besættelsen. Visse forskere bruger ordet "kollaboration" om den førte politik med indskærpelse af, at de ikke lægger nogen moralsk eller politisk fordømmelse i det. Disse forskere er blevet imødegået af andre forskere, som mener, at man ikke kan undslippe skæret af fordømmelse i dette ord, der har sin oprindelse i fransk og henviser til Vichy-styrets relation til Tyskland.

Om end det ikke er helt muligt at frigøre sig fra politiske og moralske bibetydninger og begrebernes ladede indhold, vil det i nærværende opslag blive forsøgt at lægge en rent funktionel og analytisk vinkel på fænomenet, som her vil blive kaldt forhandlings- og samarbejdspolitikken."

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forhandlings-og-samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-1945/, (20-1-2018)


Skriv et svar til: 2. Verdenskrig: Besættelsen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.