Kemi

Spektrofotometer - Emission

04. februar 2018 af Annaannna - Niveau: B-niveau

Hej jeg skal aflevere SRO i morgen tidlig og kan ikke rigtig finde noget information og spektrofotometri så:

Hvordan virker et spektrofotometer når det måler et stofs emission og bruges gitteret i spektrofotometeret til at opdele lyset i bølgelængder så spektrofotometeret på den måde kan måle for alle bølgelængder?

På forhånd tak for hjælpen.


Brugbart svar (0)

Svar #1
04. februar 2018 af Eksperimentalfysikeren

Der er sikkert mange varianter af spektrofotometre, men grundfunktionen er, at man med et gitter eller et prisme opdeler lyset i de forskellige bølgelængder og så for hver bølgelængde måler lysintensiteten.

Man havde tidligere kun en detektor til at måle lysintensiteten, så man skannede spektret ved at flytte detektoren, drejede et spejl mellem gitteret og detektoren eller drejede et specielt fremstillet prisme, mens man målte. Jeg vil tro, at man nu i en del tilfælde har detektorer, der kan måle over hele spektret samtidig.


Svar #2
04. februar 2018 af Annaannna

Mange tak for svar :)
Måles emissionsspektrene så bare af nogle detektorer der kan måle det emitterede lys ved fluorescens?


Brugbart svar (0)

Svar #3
04. februar 2018 af Eksperimentalfysikeren

Det er ikke flourescens. Tidligere brugte man ofte en fotomultiplikator. I dag er det oftest fotodioder.

Fotomultiplikatoren har et glasvindue, der på indersiden har et tyndt lag af en blanding af natrium og kalium. Når dette lag rammes af lys udsender de elektruner, der tiltrækkes af et positivt ladet elektrodesystem. Den første elektrode kaldes en dynode. Når en elektron rammer den, frigives 2 til 3 nye elektroner, der tiltrækkse af den næste dynode i kæden. Efter et antal dynoder kommer den samlede byge, der nu kan være oppe på en million elektroner til detektorens anode. Den er koblet til et elektrisk tæller, der tæller antallet af byger og dermed af elektroner der løsrives fra vinduesbelægningen.

Fotodetektoren er en halvlederkomponent. Den er i princippet en ensretterdiode, der er tilsluttet en spænding i spærreretningen. Når den rammes af lys, bliver der løsrevet elektroner inde i krystallen. De accelereres af den elektriske spænding. Hvis hastigheden bliver stor nok, kan de løsrive flere elektroner, der også accelereres. Derved får en strømimpuls, der kan tælles.

For begge detektortyper kan man måle på strømimpulser og derved få et mål for antal fotoner, der rammer detektoren, eller man kan måle m iddelstrømstyrken og derved få et mål for lysstrømmen.


Skriv et svar til: Spektrofotometer - Emission

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.