Hjælp til DHO om kvinders politiske indflydelse

"Altsaa, har Landstinget virkelig Ret, eller har det ikke?" - det er et retorisk spørgsmål og desuden bruger hun en masse referencer til andre mennesker. (Detter kan kategoriseres som retoriske virkemidler) - husk ikke blot at nævne, at det er et retorisk sprøgsmål, men prøv også at sige noget om effekten af det. Det bør man gøre med alle analytiske betragtninger. 

Det mandlige mener jeg er det myndige: „Saadan skal det være, fordi jeg vil have det saadan, det er nu mit Princip,” - Mands Villie, Mands Himmerig.

Det kvindelige er det forhandlende, tager mere Hensyn til andre, holder just ikke saa meget paa Princippet; med Lempe, siger Kvinderne, kan man faa flere Snese Æg i en Humlesæk." - Her har du noget rim (sprogligt virkemiddel)

Så kunne du se lidt på argumentationen - prøv at lede efter påstande og belæg - sæt den ind i Toulmins argumentationsmodel. Er der noget gendrivelse, anvendes der styrkemarkører osv. ?

Diskursanalyse - hvordan italesætter Jutta Møller emnet? - Det klassiske eksempel er: Nogle kalder SU for "cafepenge" og andre kalder det for "Statens Uddannelsesstøtte". :-)

Når man sådan lige umiddelbart læser den igennem, er der en stor anvendelse af retoriske spørgsmål. Jeg håber, at du har fået mere materiale end kun denne tale, for ellers bliver det svært at komme op på 8-10 sider. :)

Tusind tak for hjælpen, jeg havde stiret mig helt blind på det danskfaglige i denne tale. 

Denne her del med analyse af talen skal fylde 3 sider. Jeg har andet materiale til resten af siderne ;-)

Toulmins argumentationsmodel

Vil man kunne sige... Påstand= Kvinder skal have stemmeret - Belæg= Kvinder har de samme sager at forhandle i hjemmet  som staten har på landsplan. Her tænker jeg på denne del af talen: _{Det er jo nok nærmest Hjemmet, han her tænker paa - den lille Stat, men har vi ikke der de samme Sager at forhandle, som i den store Stat: Finansloven skal lægges, Skolespørgsmaalet ordnes for Børnene, Alderdomskaarene for de Gamle -, de skulde helst have den bedste Plads i Hjemmet - Tyendeforholdet, de fattige uden om os og ved vor Dør - og over det Hele, som det vigtigste, Kirkespørgsmaalet. Agerbrug og Industri har man ogsaa, altsammen som i den store Stat. Mand og Kone er som Landsting og Folketing. Det er da nu fra alle Sider erkendt, at det er ikke godt i et Hjem, hvor der ingen Kone er, eller hvor hun er saa underkuet, at hun intet har at sige - (se Pastor Mallings nye Bog „Bodil”) - allerbedst er det, naar de to i Fællesskab forhandler om alle Sagerne, hver paa sin Maade, og saa kommer til Enighed derover - „skilt er de daarligst, bedst i Forening” - og mon det ikke ogsaa kunde anvendes paa de store Samfundsspørgsmaal.}

Kunne det være et bud på Påstand og belæg? Syntes ikke umiddelbart jeg kan finde gendrivelser, kan det passe?

På forhånd mange tak