oktetreglen

Den yderste skal i frie atomer indeholde 1 til 8 elektroner. Et atom, der har mindre end 4 elektroner i denne skal, f.eks Na, kan danne en kemisk forbindelse ved at overlade denne elektron til et andet atom. Hvis der er 4 til 7 elektroner, kan elektroner fra andre atomer fylde pladserne ud. I f.eks. Na₂O har ilten 6 elektroner i yderste skal, så der er to ledige pladser. Disse bliver besat af de to overskydende elektroner fra de to natriumatomer. De to elektroner bliver ikke overtaget helt af iltatomet, men får en bane, der går rundt om begge atomer.

Hej,

De fleste grundstoffer, med undtagelse af ædelgasserne, findes i naturen sammensat som forbindelser. Ædelgasserne er så stabile, at de kun danner forbindelser, under ekstreme forhold. En forklaring på deres stabilitet er, at de har fyldt deres valenselektronenerginiveau (valenselektronskaller).

Forbindelser dannes, når elektroner overføres eller deles, for at danne stabile elektronkonfigurationer for atomerne der indgår. I dannelsen af enten en ionbinding eller en kovalent binding, mistes, optages, eller deles valenselektroner, for at opnå en oktet af otte valenselektroner (med undtagelse af hydrogen der er stabil ved opnåelse af to valenselektroner i yderste skal). Denne tendens for atomerne til at opnå en stabil elektronkonfiguration, kaldes oktetreglen, og leverer nøglen til forståelsen af den måde som atomerne bindes sammen og danner forbindelser. Få grundstoffer, opnår heliums stabilitet med to valenselektroner. Man bruger normalt ikke oktetreglen for overgangsmetallerne.

Ionbindinger opstår, når valenselektronerne fra et metal, overføres til atomerne for et ikke-metal. For eksempel, mister natriumatomer elektroner og chloratomer optager elektroner, for at danne ionforbindelsen NaCl. Kovalente (molekylære) bindinger dannes, når atomer af ikke-metaller, deler valenselektroner. I de molekylære forbindelser som for eksempel H₂O og C₃H₈, deler atomerne elektronerne for at opnå en stabil valenselektronkonfiguration.

En molekylær forbindelse, indeholder to eller flere ikke-metaller, der danner kovalente bindinger. Fordi ikke-metaller har en høje ioniseringsenergier, deles valenselektronerne fra ikke-metalatomerne (i stedet for at blive udvekslet), for at opnå stabilitet. Når atomer deler elektroner, er bindingen en kovalent binding. Når to eller flere atomer deler elektroner, danner de et molekyle.

/Angel