Kemi

Atomorbitaler og hybridisering

09. juni 2018 af Zeus1321 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle, er der nogle som kan forklare mig, hvad der menes med at man skal redegøre for atomorbitaler og hybridiseringer med udgangspunkt i carbonatomet? Jeg har ikke fået fat i, hvorfor det skal specificeres, at det skal være carbonatomet, og hvordan ville I eksempelvis besvare sådan et spørgsmål? 

Tak på forhånd!


Brugbart svar (0)

Svar #1
09. juni 2018 af Heptan

Carbonatomet er det vigtigste atom i organisk kemi, og det laver meget ofte hybridiseringer i modsætning til uorganiske stoffer.

Jeg ville redegøre for de orbitaler der er i et frit carbonatom, og de elektroner der er i orbitalerne. Elektronerne fylder orbitalerne jf. Paulis eksklusionsprincip og Hunds regel.

Så ville jeg forklare at carbon kan hybridisere de yderste orbitaler, og det ses fx i methan (angiv hybridisering), ethen (angiv hybridisering) og ethyn (angiv hybridisering). Prøv at tegne hybridiseringerne. Hybridisering giver molekylerne en lavere energi.

Evt. også tegne molekylorbitalenerginiveaudiagrammer, hvis det er en del af pensum (det tror jeg ikke det er...)


Svar #2
09. juni 2018 af Zeus1321 (Slettet)

Indtil videre har jeg redegjort for sp3, sp2 og sp hybridiseringer, og eksempelvis forklaret at sp3 hybridiseringer består af en s orbital og tre p-orbitaler og giver et tetrahedralt arrangement, men jeg ved ikke om jeg bare skal forklare sp, sp2 og sp3 hybridiseringer, og så måske tage udgangspunkt i Hunds regel eller Paulis eksklusionsprincip?


Brugbart svar (0)

Svar #3
10. juni 2018 af Heptan

Det lyder fint.

sp3 hybridisering giver egentlig fire "identiske" orbitaler, som oprindeligt var en s orbital og tre p-orbitaler. Specielt har sp3 en høj grad af p-karakter, fordi de er i forholdet 3:1. sp orbitaler har høj grad af s-karakter fordi de er i forholdet 1:1.

Prøv at tegne sp2-orbitalerne i ethen og forklar hvad der sker med de resterende p-orbitaler der ikke deltager i sp2-hybridisering.


Svar #4
10. juni 2018 af Zeus1321 (Slettet)

Mange tusinde tak!


Skriv et svar til: Atomorbitaler og hybridisering

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.