Samfundsfag

Outsourcing og det økonomiske kredsløb

23. juni 2018 af hejgutter - Niveau: 9. klasse

Hvad har outsourcing af gøre med det økonomiske kredsløb


Brugbart svar (0)

Svar #1
30. juli 2018 af KaroKJ (Slettet)

Hej, jeg håber du stadig kan bruge svaret.

Ser du på det udvidede økonomiske kredsløb, hvor udlandet er en ny aktør, så prøv at tænke på hvordan det påvirker de andre faktorer: Virksomheder, den offentlige sektor og husholdningerne. Hvis virksomheder kan få billigere arbejdskraft ved outsourcing, dvs. udflytning af produktionen, så må de jo afskede danske arbejdere. Det påvirker husholdningen (eksempelvis din familie), hvis din mor bliver fyret fra sit arbejde, fordi produktionen er flyttet til Kina. Når din mor har mindre disponibel indkomst, så vil hun forbruge mindre, samtidig med, at hun i sin periode som arbejdsløs ikke kan betale skat af sin indtægt, men derimod måske vil modtage overførselsindkomst. Derved vil det også påvirke den offentlige sektor, hvor færre penge vil strømme ind, og de vil have flere udgifter. 

Man kan også diskutere, hvorledes outsourcingsprocesesen vil skabe en lavere pris på varene (fordi der er færre udgifter til arbejdernes løn, der er markant højere i et land som Danmark), hvilket vil øge den indenlandske efterspørgsel på den varer fabrikken producerer. Problemet er, at pengene i en langt ringere grad vil strømme igennem det danske kredsløb, når en efterspørgsel skaber højere produktion, fordi de ikke vil hyre flere danske ansatte. Dermed har det ikke positiv effekt på arbejdskraft eller forbruget - desværre. Således vil outsourcing skabe større indenlandsk arbejdsløshed, forringet forbrug og underskud på de offentlige finanser (rent teoretisk). 


Skriv et svar til: Outsourcing og det økonomiske kredsløb

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.