Kemi

hvad er udfældning?

05. oktober 2018 af Lærke04 - Niveau: 8. klasse

Hej alle.

Som jeg har skrevet, forstår jeg ikke hvad udfældning er. Jeg har en opgave i fysik/kemi for til i næste uge, men den er lidt svær at løse når jeg ikke ved, hvad udfældning er.

Tak på forhånd :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. oktober 2018 af Eksperimentalfysikeren

Ved mange kemiske reaktioner dannes der stoffer, der ikke kan opløses i den væske, processen foregår i. Stofferne bliver så til faste partikler, der synker til bunds. Det kaldes for at stofferne fældes ud.

Et eksempel: Sølvnitrat, AgNO2, er opløseligt i vand. Det er natriumbromid, NaBr, også. Blander man en opløsning af AgNO3 med en opløsning af NaBr, vil sølvionerne og bromidionerne danne sølvbromid, AgBr, der er uopløseligt i vand. Det bliver til et fint pulver, der synker til bunds, det udfældes. Man kan så hælde den resterende opløsning af NaNO3 fra, så man har sølvbromid tilbage. Man har på denne måde fremstillet sølvbromid ved udfældning.

Ved fremstilling af film til fotografi benytter man en variant af ovenstående. Man laver de to opløsninger og opløser så gelatine i de to opløsninger. Dem blander man så, hvorved udfældningen af AgBr sker i gelatinen. Derefter vasker man forsigtigt NaNO3 ud af gelatinen. Den indeholder så en mængde meget små krystaller af AgBr. Gelatinen lægges i et tyndt lag på en film, der skæres ud i passende størrelser og pakkes. AgBr er lysføltsomt. Ved belysning vil noget af sølvet blive til frit sølv, som er sort, når det er så fint pulver.


Brugbart svar (0)

Svar #2
05. oktober 2018 af mathon

udfældning = det at fælde ud = at danne bundfald


Skriv et svar til: hvad er udfældning?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.