Projekt opgave.

Er det ikke meningen, at du selv skal svare på spørgsmålet?

Hvad har du problemer med?

Jeg tager heller ikke bare jeres svar, Men der plager og være nogle kloge hoveder her inde som kan komme med nogle gode inputs

Vi vil gerne have flere perspektiver. Derfor stilte jeg dette spørgsmål. Vores egne konkluderinger svarer jo ikke for alle (= 

Hej! Jeg er godt nok ateist, men derfor kan jeg da godt prøve at gi' nogle bud fra et religiøst synspunkt alligevel.

I nogle religioner ses døden faktisk ikke som noget frygteligt, men som endestationen.

1) I buddismen vil man helst gerne undgå at blive genfødt (samsara) og i stedet komme videre til "Det Rene Land".

2) I nordisk mytologi ser man frem til på et tidspunkt at skulle møde Odin og feste i Valhal.

3) I egyptisk mytologi levede personens ka (livskraft) videre selvom personen døde. Det betød, at man skulle ofre til den døde, så han kunne opnå en åndelig tilstand akh og leve videre i det hinsides.

4) Både i Islam og kristendommen tror man på et liv efter livet - i himlen.

Jeg har svært ved at argumentere for, hvorfor døden skulle ses som noget frygteligt fra et religiøst perspektiv. Mange religioner tror som sagt på, at livet ikke slutter på jorden. Hvis jeg alligevel skulle gi' nogle bud kunne det være:

1) Hvis ikke man har levet et godt kristent liv, kan man vel frygte at komme i helvede og så ville døden da være frygtelig. 

2) Flere folkelige buddhister tror også på dødsguden Yama, der afvejer dine handlinger, når du dør. Dårlige handlinger kan føre diverse pinsler som at blive hængt, slagtet, spiddet mm, og så ville man nok frygte døden.

3) I egyptisk mytologi bliver ens handlinger også afvejet i Dødsriget hos Osiris. Hvis man havde levet i alt for meget synd og skam kunne man ikke opnå den åndelige tilstand.

4) I middelalderen kunne man købe afladsbreve i den katolske kirke. Det betød, at man kunne købe sig fri for sin straf i skærsilden. Man kunne derfor frygte døden, hvis man var fattig og ikke havde råd til afladsbreve.  

Tak for din hjælp.

Som sagt kunne det også være fedt med et ateistisk synspunkt.

Jeg ved ikke om, man kan sige noget generelt om ateister. Både min far og jeg er ateister. Han frygter ikke rigtig døden.

Jeg er derimod sindssygt bange for den. Jeg tror ikke på et liv efter døden. Jeg tror helt videnskabeligt på, at jeg stopper med at trække vejret og alt bliver mørkt - end of story. Jeg tror, det er det, der skræmmer mig mest. At selvom jeg stopper med at leve, så fortsætter verdenen uden mig og jeg vil ikke være en del af den. Nogle generationer henne vil jeg måske også fuldstændig blive glemt. Hvor ofte har jeg skænkt min tipoldemor en tanke? Aldrig. Det er svært at forholde sig til, at man lige pludselig ikke eksisterer mere - at man ikke kan tænke en tanke, føle noget osv. Endvidere frygter jeg døden, fordi jeg ved, at jeg en dag skal tage afsked med nogle af dem, jeg elsker. 

"54 var ateister (der mente, at man godt kunne vide, at der ikke var noget liv efter døden)"

https://videnskab.dk/kultur-samfund/livet-efter-doden-opfattes-pa-mange-forskellige-mader

"Hvis du er ateist eller meget religiøs, så er der en god chance for, at du ikke har så meget dødsangst."

https://videnskab.dk/kultur-samfund/ateister-og-meget-religioese-frygter-doeden-mindst

https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-eksistens/hvordan-finder-ateister-en-mening-med-livet