Kemi

polær og upolær

07. december 2018 af nora9000 - Niveau: C-niveau

hvad betyder noget er polær og upolær? og ved hvordan kan man se at der ved polær er en positiv og negativ ladet ende. og hvad er kendetegnene for upolær?


Brugbart svar (1)

Svar #1
07. december 2018 af AngelOneOne

Hej,

Hvis noget er polært, har det en svag elektrisk ladet positiv og negativ ende/side af molekylet. Et upolært stof udviser ikke denne ladningsforskel.

Man bestemmer om et stof er polært eller upolært ved at kigge på dets opbygning. Når der er tale om forbindelse mellem enkelt grundstoffer, bruger man forskellen i elektronegativitet til at se om et molekyle er polært. Elektronegativiteten beskriver et grundstoft evne til at tiltrække og fastholde elektroner. F.eks i H2 er elektronegativitetsforskellen 0, fordi begge H er lige gode til at trække i de delte elektroner. I HCl, er elektronegativetetsforskellen mellem H og Cl noget større (eller mindre alt efter hvor dan man trækker tallene fra hinanden) end 0, og derfor har HCl molekyler en positivt ladet ende (H) og en negativt ladet ende (Cl) = molekylet er polært.

Upolære molekyler er symmetriske, eller meget lange kæder med store symmetriske områder, så den reelle forskel mellem eventuel elektronegativitet mellem de polære grupper, stort set udlignes. Alle uforgrenede alkaner, alkener og alkyner er f.eks. symmetriske og dermed upolære. Molekyler som f.eks. H2, O2, H2O2 er også symmetriske og dermed upolære.

Huske også på sætningen "lige opløser lige", som betyder at upolære stoffer kan opløses i upolære opløsningsmidler, og polære stoffer i polære opløsningsmidler.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Svar #2
07. december 2018 af nora9000

Mange mange tak


Svar #3
07. december 2018 af nora9000

men hvordan ved man at H er er den positiv ladet ende og c er den negative ladet ende?


Brugbart svar (0)

Svar #4
07. december 2018 af AngelOneOne

Hej,

Hvis man kigger på elektronegativiteten mellem H (2,20) og Cl (3,16) og trækker dem fra hinanden (3,16 - 2,20 = 0,96), kan man se at forskellen, næsten er 1. Det vil sige at Cl er bedre til at tiltrække elektroner (og bliver dermed negativt ladet) end H er (som bliver positivt ladet). Når elektronegativitets forskellen er mindre end 0,5 er stoffet upolært, er den mellem 0,5 og 1,5 er stoffet polært, og er den størrer end 1,5 er stoffet sædvanligvist en ionforbindelse.

Du kan se de forskellige grundstoffers elektronegativitet her: https://en.wikipedia.org/wiki/Electronegativity

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Brugbart svar (1)

Svar #5
07. december 2018 af AngelOneOne

Hej,

De helt korrekte værdier for elektronegativitetsforskellene er her (der er dog lidt forskellige angivelser, men disse er dem jeg har lært):

Mindre end 0,5 = upolær kovalent
mellem 0,5 og 1,6 = polær kovalent
mellem 1,6 og 2,0 med kun ikke-metaller involveret = polær kovalent
mellem 1,6 og 2,0 og med et metal involveret = ionbinding
større end 2,0 = ionbinding

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Svar #6
07. december 2018 af nora9000

hm okay, så det atom med den største. elektronnegativitet bliver negativit ladet?


Brugbart svar (2)

Svar #7
07. december 2018 af AngelOneOne

Hej,

Både ja og nej. Det kræver at elektronegativitetsforskellen er større end 0,5. Hvis den er mindre, forbliver molekylet upolært.

I H2 er elsktronegativitetsforskellen 0 (2,20 - 2,20 = 0), og molekylet er upolært, fordi der de to atomer trækker lige meget i elektronskyen. I HCl er forskellen 0,96 (3,16 - 2,20 = 0,96), så chlor er bedst til at tiltrække og fastholde elektroner, fordi chlor har den største elektronegativitet, og fordi forskellen mellem elektronegativiteten af H og Cl er større end 0,5, så er molekylet også polært. Til sammenligning er molekylet HI, fordi elektronegativitetsforskellen er mindre end 0,5 (2,66 (I) - 2,20 (H) = 0,46).

Grænsen er dog flydende, og det betyder at stoffer med en elektronegativitetsforskel på lidt mindre end 0,5 godt kan være polære og stoffer ed en elektronegativitetsforskel på lidt over 0,5 godt kan være polære. Her er der ikke rigtig nogle regler man kan henholde sig til, men som hovedregel kan du regne med de værdier angivet tidligere passer i forhold til hvornår noget er hhv. upolært, polært kovalent og ionbinding.

Elektronegativiteten beskriver, hvor godt et atom er til at tiltrække og fastholde elektroner. Jo større værdi, desto bedre er atomet til at tiltrække elektroner. Når forskellen mellem to atomer i et molekyle er større end 0,5, vil elektronskyen blive trukket mod atomet med den højeste elektronegativitet, hvilket gør den enede af molekylet svagt negativt, og dermed den anden ende af molekylet svagt positivt.

Atomers velvillighed til at afgive elektroner, kaldes for elektropositivitet (overraskende nok ;o) ).

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Svar #8
07. december 2018 af nora9000

mange tak:)


Skriv et svar til: polær og upolær

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.